Sweater med flæsekrave

Tirsdag, 6. juni 2023
Opskrift og foto: Viking Garn.
Børn tager ikke altid lige godt imod hjemmestrik, men denne sweater med flæsekrave i kradsefrit garn vil vække begejstring hos enhver heldig pige!
-

Opskrift på sweater med flæsekrave:

Størrelse: 2 (4) 6 (8) 10 (12) år

Overvidde: 58 (63) 68 (72) 77 (82) cm

Hel længde: 36 (40) 45 (50) 54 (58) cm

Ærmelængde: 23 (28) 31 (36) 40 (43) cm

Garn: Viking Garn Bjørk (50 % bomuld, 50 % bambus)

Garnforbrug: 4 (5) 6 (6) 7 (8) nøgler Brunrosa nr. 581

Vejledende pinde: Pind nr. 2½ og 3

Andet: 1 knap

Strikkefasthed: 25 m glatstrik på pind nr. 3 = ca. 10 cm i bredden

Info: Sweateren strikkes oppefra og ned. Flæsekraven strikkes på til sidst.

I-cordaflukning: Strik 4 nye m op i den første m, sæt dem over på venstre pind, og ☆strik 3 ret, tag 1 ret løs af, strik 1 ret, træk den løse m over, sæt 4 m tilbage på venstre pind☆, gentag fra ☆ til ☆ pinden ud.

Sådan gør du:

Bærestykke: Slå 82 (82) 86 (86) 94 (94) m op på pind nr. 2½. Strik 3 riller frem og tilbage (1 rille = 2 pinde ret), samtidig med at der på 3. pind strikkes knaphul således: Strik, til der resterer 4 m, strik 2 m ret sammen, slå om, strik 2 ret.

Skift til pind nr. 3 og glatstrik. Begynd midt bag, og del samtidig ind til raglanudtagninger således: 14 (14) 15 (15) 16 (16) m (venstre bagstykke), 1 mærkem, 12 (12) 12 (12) 14 (14) m (venstre ærme), 1 mærkem, 26 (26) 28 (28) 30 (30) m (forstykket), 1 mærkem, 12 (12) 12 (12) 14 (14) m (højre ærme), 1 mærkem, 14 (14) 15 (15) 16 (16) m (højre bagstykke).

Tag ud til raglan på hver 2. pind fra retsiden således: Slå om, strik 1 ret (mærkem), slå om, (strik omslagene vrang på vrangsiden, så der bliver et hulmønster). Efter i alt 10 (10) 12 (12) 13 (13) raglanudtagninger i højden samles arbejdet, og der strikkes rundt. Fortsæt med raglanudtagninger som før, til der er taget ud i alt 20 (22) 24 (26) 28 (31) gange i højden = 242 (258) 278 (294) 318 (342) m på omg.

Sæt de 52 (56) 60 (64) 70 (76) ærmem til hvile på en hjælpetråd (mærkem indgår i kroppen).

Krop: = 138 (146) 158 (166) 178 (190) m, slå 4 (6) 6 (7) 7 (7) m op under hvert ærme = 146 (158) 170 (180) 192 (204) m. Fortsæt rundt i glatstrik, til hele arbejdet måler ca. 33 (37) 42 (47) 51 (55) cm (fra venstre skulder). Skift til pind nr. 2½, og strik ca. 3 cm drejet rib, 1 drejet ret, 1 drejet vrang. Luk af i drejet rib.

Ærmer: Sæt de 52 (56) 60 (64) 70 (76) hvilende ærmem over på pind nr. 3, og strik 4 (6) 6 (6) 6 (6) m op = 56 (62) 66 (70) 76 (82) m i alt på omg. Strik rundt i glatstrik, til ærmet måler ca. 20 (25) 28 (33) 37 (40 cm).

På næste omg tages jævnt fordelt ind til 44 (44) 48 (48) 52 (52) m. Skift til pind nr. 2½, og strik ca. 3 cm i drejet rib, 1 drejet ret, 1 drejet vrang. Luk af i drejet rib.

Strik det andet ærme på samme måde.

Flæsekrave: Strik 74 (74) 78 (78) 86 (86) m op med pind nr. 3 i den anden rille rundt i halskanten (begynd med at strikke op efter 4 m, og slut, når der resterer 4 m). Strik glatstrik frem og tilbage, hvor der først strikkes en pind vrang fra vrangsiden.

Næste pind fra retsiden strikkes således: 1 kantmaske, ☆slå om, 1 ret☆, gentag fra ☆ til ☆ pinden ud. Strik 1 pind vrang, hvor omslagene strikkes drejet vrang. Gentag disse 2 pinde 1 gang mere. Strik, til kraven måler ca. 5 (6) 6 (7) 7 (8) cm. Luk af med i-cordaflukning.

Hæft ende, og sy knappen fast.