Strikkeopskrift: Regnbuestrik til spilopmagere

Lørdag, 27. august 2016
af Redaktionen
Her får du en strikkeopskrift på en festligt cardigan strikket i garn, der skifter farve helt af sig selv.
Strikkeopskrift: Regnbuestrik til spilopmagere
Regnbuefarvet børnecardigan

Strikkeopskrift: Regnbuestrik til spilopmagere

Str: 6 mdr. (1) 2 (4) 6 år.
Overvidde (arb): 52 (58) 62 (68) 74 cm.
Længde: 27 (32) 35 (38) 42 cm.
Materialer: "Marino Soft" (100% akryl/100 g = 330 meter): 2 (2) 2 (2) 3 ngl fv 12. Rundp nr. 3½ + 4 (60 cm). 5 (6) 6 (6) 6 knapper. Garn fra Cewec, tlf. 44 53 05 33.
Strikkefasthed: 20 m x 28 p = 10 x 10 cm i glat på p 4.

NB! Der strikkes frem og tilb på rundp.

Prøv også: Strikkeopskrift: Sød pigebluse i fire farver

Se forkortelser og brugertips her

Sådan strikker du cardiganen

Krop op til ærmegab: Slå 102 (114) 122 (134) 146 m op på p 3½. Strik 2,5 (2,5) 3 (3) 3 cm rib (1 r, 1 vr). Skift til p 4 og glat med 1 kantm i hver side, som strikkes r på alle p. Sæt desuden 1 mrk 25 (27) 29 (32) 35 m inde fra hver side (= trøjens sider). Strik lige op, til arb måler 16 (19) 21 (23) 26 cm, slut med 1 p fra vr-siden. Næste p: ✩Strik til 2 (2) 3 (3) 3 m før mrk, luk de næste 4 (4) 6 (6) 6 m til ærmegab, gtg fra ✩ og strik derefter p ud. Arb er nu delt i 2 forstk med hver 24 (25) 26 (29) 32 m og ryg med 48 (56) 58 (64) 70 m. Herfra strikkes forstk og ryg færdig hver for sig.

Venstre forstk: Forts over m i arb's venstre side. Luk yderligere 1 (1) 2 (2) 2 m mod ærmegab = 22 (24) 24 (27) 30 m. Strik derefter lige op, til arb måler 22 (25) 27 (32) 36 cm. Luk nu ved forkanten for 4, 3, 2, 1 (6, 3, 2, 1) 4, 3, 2, 2, 1 (5, 3, 2, 2, 1) 5, 3, 2, 2, 1 m på hver 2. p til halsudskæring = 12 (12) 12 (14) 17 m. Forts lige op, til arb måler 27 (32) 35 (38) 42 cm. Luk af.

Højre forstk: Sæt garnet til m i arb's højre side og strik færdig som venstre forstk blot spejlvendt.

Ryg: Sæt garnet til ryggens m og luk 1 (1) 2 (2) 2 m i hver side = 46 (54) 54 (60) 66 m. Forts lige op, til arb måler 26 (31) 33 (37) 41 cm. Luk de midterste 20 (24) 26 (28) 28 m til halsudskæring og strik hver side færdig for sig. Luk mod halsen for yderligere 1 (3) 3 (3) 3 m = 12 (12) 12 (14) 17 m. Når arb måler 27 (32) 35 (38) 42 cm, lukkes de rest m. Strik den anden side færdig på samme måde blot spejlvendt.

Ærmer: Slå 32 (36) 44 (46) 48 m op på p 3½. Strik 2 (2) 2,5 (2,5) 3 cm rib (1 r, 1 vr). Skift til p 4 og glat med 1 kantm i hver side, som strikkes r på alle p. Tag samtidig 1 m ud i hver side inden for kantm, gt disse udt med ca. 2 (2,5) 3 (3) 3 cm imellem til i alt 44 (52) 58 (62) 66 m. (Tag evt. ind med kortere afstand mod slutningen.) Når arb måler 17 (21) 25 (29) 33 cm, lukkes 3, 1 (3, 1) 4, 2 (4, 2) 4, 2 m i hver side på hver 2. p til ærmegab = 36 (44) 46 (50) 54 m. Luk de rest m.

Montering: Hæft ender. Sy skuldersømmene. Sy ærmesømmene, brug kantm i hver side til sømrum. Sy ærmerne i ærmegabene.

Halskant: Strik fra r-siden og med p 3½ ca. 60 (64) 74 (78) 82 m op langs halsudskæringen og strik 1,5 (2) 3 (3) 3 cm rib (1 r, 1 vr). Luk af i rib.

Knapkant (i venstre side til piger, i højre side til drenge): Strik fra r-siden og med p 3½ ca. 1 m op i hver m langs den ene forkant, dog springes ca. hver 6. m over langs det glatstrikkede stykke. Strik 1,5 (1,5) 2 (2) 2,5 cm rib (1 r, 1 vr), med 1 kantm i hver side som strikkes r på alle p. Luk af i rib uden at stramme. Markér placeringen af 5 (6) 6 (6) 6 knapper jævnt fordelt langs kanten.

Kant med knaphuller: Strik et tilsvarende antal m op på samme måde langs den modsatte kant og strik rib, til kanten har knap den halve bredde, slut med 1 p fra vr-siden. På næste p strikkes 1 knaphul ud for hver markering på kanten overfor, strik knaphullerne sådan: slå om, 2 r sm (på den følgende p strikkes omsl som m). Forts i rib, til begge forkanter har samme bredde, og luk af i rib. Sy knapperne i over for knaphullerne.

Prøv også: Strikkeopskrift på en sej drengebluse i camouflagemønster