Strikkeopskrift: Stribet trøje til baby

Fredag, 20. april 2018
Af Anne-Marie Øby. Foto: Permin.
Få en strikkeopskrift på denne fine, stribede trøje med hestetømmekanter til baby.
Strikkeopskrift: Stribet trøje til baby

Strikkeopskrift: Stribet trøje til baby

Str: 0-3 (6) 12 (24) mdr.

Overvidde (arb): 48 (53) 58 (64) cm.

Hel længde: 25 (28) 32 (36) cm.

Materialer: ”Esther” (55% uld/45% bomuld/50 g = 230 meter): 1 (1) 2 (2) ngl rosa 13 + 1 (1) 2 (2) ngl råhvid 26. Strikkep nr. 3. 1 knap. 6 (7) 8 (9) hægter. (Garn fra Permin).

Strikkefasthed: 28 m x 40 p = 10 x 10 i glat.

Sådan gør du:

For- og bagstk: Slå 129 (141) 155 (167) m op i råhvid (1. p = vr-siden). Start og slut alle p med 1 kantm r. Resten af arb strikkes i glat. Ved farveskift strikkes 1. p i ny farve fra vr-siden. Strik lige op i striber (8 p råhvid, 8 p rosa), til arb måler 16 (17) 21 (24) cm. På næste p fra r-siden lukkes til ærmegab: Strik 28 (31) 34 (37) m (= højre forstk), luk 8 (8) 9 (9) m, strik 57 (63) 69 (75) m (= bagstk), luk 8 (8) 9 (9) m af, strik 28 (31) 34 (37) m (= venstre forstk). Lad arb hvile.

Prøv også: Strikkeopskrift: Sød, lyserød trøje med knapper til baby

Ærmer: Slå 45 (45) 47 (49) m op i råhvid (1. p = vr-siden). Str. 24 mdr: Slå op i den farve, som er 22 cm fra ærmegabet på for/bagstk (så det passer, når trøjen samles). Tilpas første farves antal p med antal p, du har på for/bagstk. Tag ud i hver side, når arb måler 3 cm, derefter med 2 cm’s mellemrum, i alt 7 (8) 9 (10) gange = 59 (61) 65 (69) m. Når ærmet måler 16 (17) 21 (22) cm, lukkes 5 m i hver side. Du skal nu være ved samme farve og p som på for/bagstk. Lad arb hvile (= 49 (51) 55 (59) m. Strik et ærme magen til.

Se også: Nederdel med flæser til den lille pige

Raglan: Sæt alle dele ind på rundp (forstk, ærme, bagstk, ærme, forstk) = 211 (227) 247 (267) m. Forts i glat med striber. Sæt 1 mrk i hver samling (= 4 mrk).

1. p strikkes fra vr-siden. På næste p fra r-siden beg raglan-indt sådan: ✩3 m før mrk: løft 1 m r af, strik 1 r, træk løse m over den strikkede m, strik 1 r. Efter mrk strikkes 1 r, 2 r sm✩, gtg ✩-✩ p ud (= 8 m mindre). Forts raglan-indt på hver 2. p i alt 12 (14) 13 (14) gange og derefter på hver p 5 (5) 8 (9) gange. SAMTIDIG lukkes til halsudskæring, når arb måler 23 (25) 29 (32) cm. I begyndelsen på hver p med 6 m 1 gang, 2 m 1 gang, 1 m 1 gang. Efter raglan-indt og halsudskæring = 57 (57) 61 (65) m tilb af pinden, og arb måler ca. 28 (30) 34 (38) cm op til skulderen. Lad m hvile.

Ærmekanter: Saml m op med rosa fra r-siden (1 m pr m), strik 1 p vr. På næste p strikkes aflukningskanten: Slå 2 nye m op i beg af p. Strik ✩2 r, 2 r sm i bagerste m-bue, flyt de 3 m tilb fra højre til venstre p✩, gtg ✩-✩, til der er 3 m tilb på p. Afslut med 2 r sm, flyt m tilb til venstre p, 2 r sm. Klip garnet og træk igennem m. Sy ærmet sm. Gtg dette på næste ærme.

Prøv også: Strikket bodystocking og skørt til baby

Kanter rundt om arb: Beg med at samle m op fra den nederste kant med rosa fra r-siden (1 m pr m). Strik 1 p vr. På næste p strikkes aflukningskanten som på ærmerne, men når der er 3 m tilb, skal disse hvile. Saml nu m op i forkanten ved de 3 hvilende m (5 m pr. stribe) fra r-siden op til halskanten, strik vr tilbage mod de 3 hvilende m, flyt de hvilende m og forts med ✩-✩, til der er 3 m tilb på p, lad disse hvile. Saml m op i de aflukkede m i halskanten fra r-siden, strik over de hvilende m i nakken, saml 1 m op i hver m i den anden halskant, strik 1 p vr tilb til de 3 hvilende m, flyt de hvilende m over og forts med ✩-✩, til der er 3 m tilb på p, lad disse hvile. Saml nu m op i forkanten, hvor de 3 hvilende m er (5 m pr. stribe) fra r-siden og ned til nederste kant, strik vr tilb mod de 3 hvilende m, flyt de hvilende m over og gtg ✩-✩, til der er 3 m tilb på p. Afslut med 2 r sm, flyt m tilb til venstre p, 2 r sm. Klip garnet og træk det igennem. Hæft denne med begyndelsen af kanten.

Hæft alle løse tråde. Lav en lille trense og sy knap i eller sy små hægter i på indersiden af forkanten ca. 1 stk. i hver anden stribe.

Design: Jessica Strand.