Strikkeopskrift: Strik en drengebluse med striber

Måske skal skolebørnene forkæles med lidt iøjnefaldende hjemmestrik? Her får du en het gratis strikkeopskrift. Strik en klassisk drengebluse med stribede ærmer.
Af
af Schachenmayr, Foto: Permin
Strikkeopskrift: Strik en fin drengebluse med striber

Strikkeopskrift: Strik en fin drengebluse med striber

Prøv også: Strik en sød pigekjole med anker

Str: 140/146 (152/158) 164/170 cl.

Overvidde (arb): 92 (98) 104 cm.

Hel længde: 58 (62) 70 cm.

Materialer: ”Schachenmayr Bravo” (100% polyakryl/50 g = 133 meter): 6 (7) 8 ngl mellemgrå 08319 + 1 ngl af hver af flg: natur 08200 + lagune 08193 + guld 08337 + orange 08192 + lysegrå 08295. Strikkep nr. 3 + 3½. Rundp nr. 3 (40 cm). Garn fra Permin, tlf. 86 16 14 46.

Strikkefasthed: 22 m x 30 p = 10 x 10 cm i glat på p 3½.

Stribemønster: 6 p af hver: *Orange, mellemgrå, lysegrå, mellemgrå, guld, mellemgrå, lagune, mellemgrå, natur, mellemgrå*, gtg *-*.

Her kan du finde forkortelser og brugertips til håndarbejde

Prøv også: Strik en drengejakke med v-udskæring

Sådan strikker du en fin drengebluse med striber

Ryg: Slå 102 (106) 114 m op med mellemgrå på p 3. 1. p strikkes sådan: 1 kantm r, 1 vr, strik rib (2 r, 2 vr) indtil 2. sidste m, 1 vr, 1 kantm r. Strik videre, som m viser, men med 1 kantm r i hver side på alle p, til arb måler 5 cm. Skift til p 3½ og strik videre i glat, samtidig med at der tages 1 (3) 3 m ud, jævnt fordelt, på 1. p = 103 (109) 117 m. Når arb måler 31 (36) 41 cm fra ribben, lukkes til ærmegab i begge sider for 1 x 4 m. Luk herefter på hver 2. p for 2 x 3, 2 x 2 m og 1 x 1 m = 73 (79) 87 m. Når ærmegabet måler 20 (21) 22 cm, lukkes begge sider for 1 x 5 (7) 8 m, herefter på hver 2. p for 2 x 6 (6) 7 m. Samtidig, når ærmegabet måler 20 (21) 22 cm, lukkes de midterste 15 (17) 21 m til hals og hver side strikkes færdig for sig. Luk mod halsen på hver 2. p for yderligere 2 x 6 m. Arb måler nu 58 (64) 70 cm.

Forstk: Strikkes som ryg, men med v-hals: Når ærmegabet måler 8 (8) 9 cm, lukkes den midterste m til hals, og begge sider strikkes færdige hver for sig. Luk mod hals på hver 2. p for 19 (20) 21 x 1 m. Når ærmegabet måler 20 (21) 22 cm, strikkes skulder som på ryggen. Arb måler nu 58 (64) 70 cm.

Ærme: Slå 54 (54) 58 m op med mellemgrå på p 3 og strik 5 cm rib som på ryg. Skift til p 3½ og strik videre i glat, samtidig med at der tages 1 (3) 1 m ud, jævnt fordelt, på 1. p = 55 (57) 59 m. Herefter strikkes striber efter stribemønster (se ovenfor). Når arb måler 33 (35) 37 cm fra ribben, lukkes for 1 x 3 m i begge sider, herefter på hver 2. p for 1 x 3 m, 8 x 1 m og 1 x 2 m, så på hver 4. p for 1 (2) 3 x m, derefter på hver 2. p for 7 x 1 m, 3 x 2 m. Luk de rest 13 (15) 17 m af på én gang, arb måler nu 53 (56) 59 cm. Strik det andet ærme magen til.

Montering: Fugt alle delene, spænd dem ud og lad dem tørre. Sy skuldersømme, sy ærmerne i og sy ærme/sidesømme. Strik 131 (139) 143 m op langs halskanten med mellemgrå og rundp 3. Markér den forreste, midterste m. Strik 1 omg vr. Strik videre i rib (2 r, 2 vr), idet 2 m før og efter den markerede m strikkes vr, og den markerede m strikkes r. På næste p strikkes den markerede m sm med m før og efter sådan: 2 m r løst af, strik 1 r, løft de 2 m over = 129 (137) 141 m. Gtg indt på denne måde på følgende p. Når ribben er ca. 2 cm, lukkes alle m af i rib. Hæft alle tråde.

Prøv også: Strik en smuk sommertop til mor

Artiklen indeholder affiliatelinks.

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.