Fin strikkeopskrift på filtede vanter

Onsdag, 20. januar 2016
af Malin Carlsson (design), Foto: Ulla Alderin, Christina Uhlin og Hjertegarn
Strik et par smukke vanter som en lille gave til dig selv - denne model er filtet og med fint broderi.
Strikkeopskrift på filtede vanter til damer

Strikkeopskrift: Filtede vanter med broderi til damer

Prøv også: Strikkeopskrift på valkede vanter

Længde x bredde: Før filtning: Ca. 30 x 11 cm. Efter filtning: Ca. 24 x 10 cm.
Materialer: ”Nepal” (65% uld/35% alpaka/50 g = 75 meter): 2 ngl turkis 8783 + 1 ngl hvid 1101. Strømpep nr. 5½. Garn fra Garnstudio, garnstudio.com.
Strikkefasthed: 15 m = 10 cm i glat på p 5½.

Find mønsteret til vanterne her

Forkortelser og brugertips til håndarbejde

Sådan strikker du de filtede vanter med broderi

Vanter: Slå 32 m op med hvidt fordelt på 4 strømpep 5½ med 8 m på hver p og strik rundt. Strik 4 omg glat. Næste omg (ombuk): ✩2 r sm, 1 omsl✩, gtg ✩-✩ omg rundt. Strik 1 omg glat. Skift til turkis og forts rundt i glat, til arb måler 11 cm fra ombuk.
Næste omg: Strik 2 m, strik de næste 6 m med en rest kontrast-fv garn til tommel. (På den anden vante strikkes de 6 første m på 4. p med kontrast-fv.) Sæt m tilb på venstre p og forts rundt i glat, til arb måler 25 cm fra ombuk. Næste omg (med indt): På 1. + 3. p: Strik til de sidste 3 m, 1 r løst af, 1 r, træk løs m over, 1 r. På 2. + 4. p: 1 r, 2 r sm, strik r p ud. Gtg indt på hver 2. omg, til der er 8 m tilb. Strik 1 omg. Bryd garnet, træk det gennem de rest m og hæft ende.
Tommel: Pil forsigtigt den kontrastfarvede tråd ud og sæt de 11 åbne m omkring hullet på strømpep til tommel. Strik rundt på strømpep i glat med turkis, idet der strikkes yderligere 2 m op i hver side for at undgå huller = 15 m. Strik lige op, til tomlen måler 6 cm. Næste omg: Strik 2 r sm omg rundt. Bryd garnet, træk det gennem de rest m og hæft ende.
Montering: Buk kanten i ombukket og sy den til på vr-siden. Brodér motiv på vanterne med hvidt og maskesting efter dia. Filt vanterne i vaskemaskinen ved 40 grader sammen med fx et par håndklæder. Træk vanterne i facon, mens de stadig er fugtige, og læg dem til tørre.
Design: Malin Carlsson

Prøv også: Hue og vanter i blødt strik