Strikkeopskrift: Bred bluse med riller
Str: S (M/L) XL.
Overvidde (arb): 104 (122) 130 cm.
Hel længde: 50 (52) 52 cm.
Materialer: ”Angel” (70% kidmohair/ 30% silke/25 g = 210 meter): 3 (4) 5 ngl sart rosa 4155 + ”Bonnie” (100 % bomuld/50 g = 220 meter): 3 (4) 5 ngl rosa 1036. Strikkep nr. 7. (Garn fra Permin, tlf. 36 72 12 00).
Strikkefasthed: 17 m x 23 p = 10 x 10 cm i rillemønster. NB! Hele arb strikkes med 1 tråd Angel + 1 tråd Bonnie.
Mønster/krop: Beg fra r-siden og strik 7 p glat + 1 p ret fra vr-siden.
Mønster/ærmer: Beg fra r-siden og strik 3 p glat + 1 p ret fra vr-siden.
Sådan strikker du blusen
■ Ryg: Slå 86 (98) 110 m op på p 7 og strik 6 cm rib (3 r, 3 vr) med 1 kantm i hver side, som strikkes r på alle p. Forts i mønster/krop og strik lige op, til arb måler 46 (48) 48 cm. Slut med 4 cm rib (3 r, 3 vr). Luk af i rib (arb måler 50 (52) 52 cm).
Forstk: Strikkes som ryg.
Ærmer: Slå 56 (56) 56 m på p 7. Strik 4 cm rib (3 r, 3 vr) med 1 kantm i hver side. Forts i mønster/ærmer og strik lige op, til arb måler 25 (23) 21 cm. Luk af. Strik det andet ærme magen til.
Montering: Sy skuldrene sm, så de midterste ca. 28 (30) 30 cm står åben til hals. Sy ærmerne i og sy side- og ærmesømmene. Hæft ender.
Design: Permin