Supernemme sutsko i retstrik

Tirsdag, 7. september 2010
af Redaktion
De helt enkle sutsko er retstrikkede i tykt uldgarn. Opskriften er fra helt nyt håndarbejdsmagasin
Foto: Jette M. Vesterager
Foto: Jette M. Vesterager

SUTSKO I RETSTRIK
Skostr: 23/24 (25/26) 27/28 (29/30) 31/32 (33/34) 35/36.
Materialer: "Alafoss Lopi" eller "Eskimo". Til 1 par sko: 50-100 g grøn, pink eller petrol + lille rest i kontrastfarve. Strikkep nr. 6. Hæklenål nr. 6. Garn fra Sandnes Garn, tlf. 49 76 39 69
Strikkefasthed: 12 m x 24 p = 10 x 10 cm i retstrik.
Se forkortelser og brugertips her.

Sko (2 ens): Beg med sålen og slå 14 (15) 16 (17) 18 (20) 22 m op. Strik r på alle p og tag 1 m ud i begge sider af arb på hver 2. p 4 gange = 22 (23) 24 (25) 26 (28) 30 m. Strik så 1 (3) 3 (3) 5 (5) 7 p lige op. Tag nu 1 m ind i begge sider af næste p, og derefter på hver 2. p, i alt 4 gange = 14 (15) 16 (17) 18 (20) 22 m. Strik 1 p og slå i slutn af denne p 5 (6) 6 (6) 7 (7) 8 nye m op til hæl. Forts lige op i hælens side, men tag 1 m ud i slutn af næste p til snude, og derefter på hver 2. p, i alt 4 gange = 23 (25) 26 (27) 29 (31) 34 m. Strik 1 (1) 1 (1) 3 (3) 3 p. Luk på næste p de første 12 (13) 13 (14) 15 (16) 18 m af, strik p ud. Strik 10 (12) 12 (12) 12 (14) 14 p lige op over rest m. Slå i slutn af næste p 12 (13) 13 (14) 15 (16) 18 nye m op. Strik 1 (1) 1 (1) 3 (3) 3 p og tag 1 m ind i beg af næste p, og derefter på hver 2. p, i alt 4 gange. Luk rest m af.

Montering: Sy hælen sm og sy sålen til skoens overdel langs de 3 sider. Hækl 1 rk fm rundt i skoens åbning med kontrastfarve.

TIP I
Når du alligevel er i gang, kan du lige så godt lave nogle ekstra sutsko til gæsterne. Stil dem frem i en kurv i entréen, så føler man sig ekstra velkommen!

TIP II
Opskriften er fra helt nyt håndarbejdsmagasin, der er på gaden 9. september 2010.

Strikkeopskrift: Rachel Søgaard

Find flere strikkeopskrifter her...
Tøfler i perlestrik
Sokker med siksak
Hyggesutter til piger