Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
BORDLØBER I JAPANSK FOLDETEKNIK
Mål: 47 x 72 cm.
Materialer: 75 cm bundstof, 38 cm råhvidt stof og 38 cm tyndt volumenvlies, alt 115 cm bredt. 9 udklippede motiver (her blomster med blade) med påstrøget vliesofix. DMC Moulinégarn. Pap. Motivstof fra Hobby-kurven.
Skabeloner: Tegn på pap og klip ud: 1 cirkel med 21 cm i diameter + 1 sekskant med 9 cm lange sider/kanter.
Mønster til den halve sekskant: Kan hentes ved at klikke her.
Syning af 1 sekskant: Tegn cirklen på bagsiden af bundstoffet og klip ud med 1 cm sømrum. Tegn sekskanten på bagsiden af det råhvide stof og på volumenvliesen og klip begge ud lige inden for blyantstregen. Fjern papiret på bagsiden af et udklippet motiv (efter påstrygningen af vliesofix) og stryg det fast midt på den råhvide sekskant. Sy med tungesting tungesting (se tegning her) motivet fast hele vejen rundt i kanten med 2 tråde Moulinégarn, skift evt. farve til bladene.
Ri rundt om cirklen, 3 mm fra yderkanten. Stram ritråden, samtidig med at papcirklen lægges ind i midten og bind trådenderne, så stoffet er helt udspændt. Pres stoffolden grundigt og pil forsigtigt papcirklen ud, ritråden skal IKKE fjernes. Læg papsekskanten midt på bagsiden af stofcirklen og pres parvis 2 modstående sider ind om de 6 sider, så folderne bliver skarpe, fold alle spidser samme vej. Tag papsekskanten ud og læg først volumensekskanten ind i stedet for, ovenpå denne lægges den råhvide sekskant med motivet ind. Hæft en nål i hver bue og en i hvert hjørne, så folderne bevares (klip evt. ½ mm af de indlagte sekskanter hele vejen rundt, hvis de fylder for meget). Sy med små quiltesting og 2 tråde Moulinégarn rundt 2 mm fra kanten, så buerne holdes på plads. Sy igen rundt 2 mm inde på det råhvide samt rundt om motivet. Sy ialt 9 sekskanter på denne måde.
Montering: Pres sekskanterne let. Læg dem op på et bord (se foto) og sy dem sammen med hollandske kastesting (se tegning her). Sy evt. med pailletter på motiverne.
Design: Ruth Møller