Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
PATCHWORKDUG
Mål: 112 x 112 cm.
Materialer: 1 gammel, hvid dug på min. 100 x 100 cm. 90 x 115 cm patchworkstof i blå farver. 120 x 120 cm hvidt stof til bagside. 150 x 20 cm blåt stof til kanter. DMC Moulinégarn i blå nr. 93. Karton + blød blyant.
Se diagram her & blomst her.
Arbejdsgang: Skær 16 stk. a 22 x 22 cm ud af dugen. Skær 10 stk. a 8 x 115 cm i patchworkstoffet. Sy 4 hvide firkanter sammen i en række med en patchworkstrimmel på 8 cm imellem. Gentag dette 3 gange mere. Pres sømrum, og sy strimlerne sammen til en firkant med de lange strimler imellem (se skitse). Sy de yderste strimler på 2 modsatte sider, og slut med de 2 sidste strimler på de andre sider. Pres arbejdet.
Montering: Læg bagsidestoffet med vrangen op, og læg patchworkstykket ovenpå med retten op. Ri lagene sammen med lange sting. Overfør blomsterhovedet og de 2 blade til karton, og klip ud. Placér blomsterhovedet på en hvid firkant og tegn omridset op, tegn en buet stilk på, læg og tegn de 2 blade på. Sy med 3 deltråde broderigarn og små quiltesting i de optegnede streger. Gentag dette ved de øvrige firkanter, idet blomsten vendes for hver gang. Skær 4 stk. a 150 x 4 cm i blåt stof. Pres 1 cm ind langs begge langsider af strimlerne, og pres dem derefter dobbelt vrang mod vrang. Hæft kantstrimlerne på dugens kanter ret mod vrang, og sy fast 1 cm inde. Fold strimlerne om kanterne og sy fast fra retsiden.
Design: Ruth Møller
Flere sy-ideer...
Tevarmer med ribs
Ternet dug med blomster
Styr på poserne