Skræddersyet opdækning

Torsdag, 16. februar 2012
af Redaktion
Sy en fin dug med matchende servietter
Foto: Carina Krüger
Foto: Carina Krüger

DUG OG SERVIET
Mål: Dug: 10 x 110 cm. Serviet: 28 x 28 cm.
Materialer: 85 x 135 cm ternet stof + 85 x 135 cm motivstof (her med kaffekopper). 12 x 60 cm vliesofix.

Dug
Klip det ternede midterstykke på 85 x 85 cm. Klip i motivstof: 2 stk. a 21 x 85 cm + 2 stk. a 21 x 118 cm. Sy de korte stykker på de 2 modsatte sider, siksak sømrummene samlet, pres sømrummet ind mod det ternede stof og sy en stikning 4 mm inde. Gentag dette med de 2 lange stykker. Klip enderne til. Pres 1 + 2 cm mod vrangen hele vejen rundt og sy fast. Stryg vliesofix bag på 4-5 motiver i motivstoffet og klip dem ud 3 mm fra yderste streg. Stryg motiverne på midterstykket og sy dem fast med siksak.

Serviet
Klip 1 stk. ternet stof på 32 x 32 cm + 1 stk. motivstof på 28 x 28 cm. Pres 1 cm + 1 cm ind rundt om det ternede stykke. Læg motivstykket oven på, put kanterne ind under ombukket på det ternede og sy fast hele vejen rundt med en kantstikning.

Opskrift: Ruth Møller


Sy et fint
børneforklæde

Dækkeservietter
med jordbær

Legetøjspose

Fin skuldertaske

Sy en fin dug
med hjerter