Fem gode tips til lækker sovs

Lørdag, 12. november 2011
af Redaktion
En god sovs til maden gør lykke. Få læsernes bedste tips, der gør din sovs endnu bedre

1

Lækker smørsovs
S.N., Holbæk:
Næste gang, der er smørsovs på menuen, prøv da at tilsætte tørrede krydderurter. Det giver en himmelsk smag.

2

Nem sovs af suppe
A.H., Dianalund:
Færdigkøbt suppe f.eks. tomatsuppe er fantastisk nemt, sundt og lækkert at bruge som sovs til bl.a. spaghetti. Det er tykt i konsistens og klar til brug (kan evt. jævnes lidt med majsstivelse). Det er billigt for studerende at bruge og nemt at dosere i forhold til behov. Det kan også fryses, så man har en hurtig "sovs", og børn kan lide den.

3

Undgå skilt sovs
R.H., Juelsminde:
Rører man lidt majsstivelse ud i cremefraiche, inden den tilsættes den sammenkogte ret for at jævne den, er man sikker på at den ikke skiller.

4

Sovs i termo
J.H., Næstved:
Jeg har en speciel termokande, som jeg udelukkende bruger til sovs. Her bliver hældt sovs i, når jeg har gæster. Jeg er fri for, at den trækker skind, og den skal ikke varmes op flere gange.

5

Dessertsovs
M.M., Århus:
Vi havde nogle venner til en let middag, og desserten var is. Til isen serverede jeg en sovs lavet af færdigkøbt abrikosgrød, som blev rørt op med lidt portvin. Det smagte rigtig godt.

Fem gode råd til rengøring af bilen
Fem gode råd til nemme æg
Tre gode græskartips