Livshistorier
Min svigerfamilie reddede mit ægteskab
Af Tonie Ørvad Andersen
Røde, saftige bær er indbegrebet af sommer i Danmark, men de rangerer ikke alle lige højt i danskernes bevidsthed.
Hvor jordbærret hyldes som en ubestridt dronning over dem alle, og hindbærret elskes som en sød og blød prinsesse, synes det lille ribs mere at leve en skyggetilværelse som ydmyg hofdame. Hende, som ingen rigtigt ser, men som helt uundværligt bakker de andre op, når der skal syltes, henkoges og laves saft.
Min mor lærte mig at værdsætte det undseelige lille ribs helt fra barnsben. Et par ribsbuske var nemlig det eneste spiselige, foruden kirsebær, hyld og hyben, der kunne klare sig i den sandede jord på familiens sommerhusgrund.
Så hver sommer, når jeg smager havens første ribs, sender sanserne mig direkte og lyslevende tilbage til min barndom ...
Små røde perler
Ikke mange opfatter ribs som et "spis-mig-direkte-fra-busken"-bær i stil med hindbær og jordbær. Mine børn kan nu faktisk rigtigt godt lide dem og synes, de ligner små, røde perler. Et surt ribs kan man umuligt være, når sommeren er på sit højeste og havens bær bare siger: "tag mig"!
Jeg bruger ribs som et herligt, lille syrligt pift i utroligt mange ting: jordbærsyltetøj (klassisk alliancesyltetøj består netop af ribs, jordbær og hindbær), lagkager, smoothies osv. Det gør sig også utroligt godt sammen med andre bær i grød eller syltetøj.
Tip
Du kan forny din ribsbusk ved at få en gren til at slå rod. Du bøjer den blot ned og lægger lidt jord og en tung sten på den. Efter en sommer kan du klippe forbindelsen til den gamle busk og plante grenen med rødder et nyt sted. Man kan også klippe kviste til stiklinger fra andres buske, det gøres efter løvfald i efteråret. Læs mere om biologisk mangfoldighed her...
Købetips