Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
Vælg et hjørne i haven, gerne i halvskygge. Her anlægger man sin samlekompost bestående af mere eller mindre tynde lag forgængelige plantedele, f.eks. grøntsagsaffald fra køkkenet, græs fra plænen, grønt fra klipning af hække eller beskæring af buske og stauder samt bortluget ukrudt og sammenrevne efterårsblade.
For at luftens ilt kan gennemtrænge din kompost, må man aldrig lægge det næste lag på, inden det foregående er visnet. Større mængder plænegræs eller andet grønt må derfor ligge i solen i et tyndt lag og visne til hø, inden de lægges i komposten. I en tør sommer, kan det blive nødvendigt efterfølgende at vande et sådant tykt lag af ”hø”.
Når efteråret kommer, opbygges den endelige kompostdynge:
Til højre eller venstre for ens samlekompost breder man en lodret "sandkage"-skive af sin samlekompost ud som det første lag. Det andet lag består af f.eks. kogødning og koajle-gennemvædet halm hentet dagen før fra den nærmeste gård, biodynamisk, hvis det skal være i Niels Stokholms ånd. Det tredje lag er igen en sandkageskive fra din samlekompost og det fjerde lag mere ”bidrag” fra køerne.
Således fortsætter man, til hele samlekomposten er brugt op. Kunsten er at få brugt samlekomposten og gødningen op samtidig.
Til sidst gives hele komposten en frakke af beskyttende biodynamisk halm eller vissent løv.
Denne kompostdynge ligger så til næste efterår, hvor den spredes ud på grøntsagshaven eller under frugttræer eller bærbuske, og med en håndkultivator arbejdes den ned i den øverste muldjord.
Når al kompost er gravet ned, kan man planlægge en ny kompostweekend med opsætning af den nye kompostdynge ud fra den nytilkomne samlekompost.
Belønningen for alt dette arbejde er ifølge Niels Stokholm både den øgede kvalitet og smag i grøntsager og frugter og som bonus færre og færre sygdomsangreb i ens have.