Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
Fest, spændende mennesker, udfordrende arbejdsopgaver og en fantastisk arbejdsånd.
Jeg havde som 20-årig hørt meget om, hvordan det var at arbejde på Danmarks største ugeblad, der meget ofte holdt stor fest, og hver eneste gang mine forældre og jeg besøgte vores ven Inga Vollmer, der var sekretær for chefredaktør Aage Grauballe på Familie Journal, plagede jeg hende om, om hun ikke kunne skaffe mig et job i dette paradis.
Hvor godt kender DU Familie Journal? Tag testen her
En skønne dag i november 1976 gik drømmen i opfyldelse, da hun ringede til mig og fortalte, at en kontordame var blevet langtidssyg, og nu stod redaktionen og manglede en midlertidig afløser. Var det noget for mig?
Om!
Hér kan du se opskriften på Familie Journals dejlige fødselsdagsboller
Trods hårdt arbejde holdt løftet om fantastiske fester stik, og glad var jeg. Allerede i januar måned 1977 blev samtlige medarbejdere, alle læsere samt udenbys forbindelser, der måtte have lyst, inviteret til århundredets fest, da Familie Journalen fyldte 100 år.
Lykkeligvis for mig fik jeg mulighed for at blive på redaktionen efter tiden som afløser, da det nemlig blev besluttet, at bladet skulle følge med tiden og som en ekstra service for læserne have indføjet sider med oversigt over tv-udsendelserne. Så jeg følte mig forfremmet, da jeg i et nyt parløb med en af bladets dygtige journalister, Ole V. Hansen, fik til opgave at stå for den nye tv-redaktion.
Et par år senere blev jeg forfremmet til brevkasseredaktør. Et job, jeg nød i rigtig mange år, og som bragte mig meget tæt på læserne. Jeg fik nok at gøre med at holde styr på op til otte brevkasser, og den store kontakt til læserne styrkede mit allerede tætte forhold til bladet.
Jeg opnåede endda den ære at ”arve” Otto Leisners hyggelige side ”Os mennesker imellem”, hvor læserne skrev om stort og småt, glæder og sorger. ”Smil med Mary” kom den nu til at hedde, og skønt langt de fleste breve godt nok var morsomme, indrømmer jeg, at jeg ofte sad med en tåre i øjet, når en læser delte sine mere sorgfulde øjeblikke med os andre.
Heldig var jeg også, da jeg fik mulighed for på firmaets regning at tage og gennemføre den lange journalistuddannelse. Jeg kom under min gode og dygtige kollega Greta Johannsens beskyttende og lærerige vinger og lærte takket være hende hurtigt at stå på egne ben.
Tre år med uddannelse og fuldtidsjob trak da tænder ud, men for pokker, hvor jeg dog følte, at jeg endelig var landet på den helt rette hylde.
Et fantastisk univers havde nu åbnet sig, og i dag har jeg så efter mange års møder med fantastiske mennesker og historier hilst min femte chefredaktør, Søren Johannesen, velkommen som ankermand på ”mit” Familie Journal, og hvad er vel mere passende, end at han får lov til at stå i spidsen for den 140. fødselsdagsfest for Danmarks største ugeblad?
Så jubiii – endnu en gang skal vi til en stor og fantastisk fest!