Anny tog sin handicappede datters liv

Anny Hansen er hjemme i Skælskør igen. Hun er blevet 65 år, og hun spekulerer på, hvad der skal ske med resten af hendes liv. Hun er alene i det store hus, men der er mange billeder af dem, der var her engang: Mogens, hendes mand, der døde for nogle år siden af en blodprop. Dorte, datteren, der forblev Annys baby, indtil hun døde, da hun var 43 år gammel. Dorte var multihandicappet og døde, fordi Anny tog livet af hende. Så enkelt kan det siges. Så svært er det at leve med. Dorte fik aldrig et sprog, og hun kunne ikke gå. I 43 år kæmpede Anny for at give sit barn et værdigt liv. Der var noget, der gik i stykker i Anny den dag for to år siden. Den dag, da Dorte døde, fordi Anny ikke kunne mere. Læs også om Ketty der mistede sin mand

Hun er min pige

Da Dorte blev født, skærtorsdag i 1970, gik alt galt. . ”Hende dér ender sine dage på Andersvænge. Det kan du godt regne med,” sagde personalet (Andersvænge var en institution for udviklingshæmmede). ”Det skal blive løgn. Hun er min pige og mit ansvar, så jeg skal nok selv tage mig af hende,” sagde jeg, og sådan blev det, så længe jeg kunne klare det, siger Anny.

Mit barn led nød

Dorte har det godt