47 år og stuntkvinde: Anne er (næsten) frygtløs

Der er en god chance for, at du har set Anne Rasmussen før, men du genkender hende næppe. Anne har medvirket i flere danske film og tv-serier end mange af de mest berømte skuespillere herhjemme, men hun har endnu ikke oplevet at blive stoppet på gaden og bedt om en autograf. Og sådan skal det helst blive ved med at være.

– Jeg viser sjældent mit ansigt på film. Det ville være en fejl, hvis det skete, så jeg skal sørge for at falde på en måde, så jeg vender væk fra kameraet, forklarer Anne.

Hun har arbejdet som stuntkvinde i den danske filmbranche i 27 år, og noget tyder på, at hun altid har været typen, som går sine egne veje.

Optimalt almindelig

Anne var bare 19 år, da hun besluttede sig for at tage på stuntskole i USA for penge, hun selv møjsommeligt havde tjent og sparet op.

– Jeg tror ikke, at min mor helt forstod det. Hun tænkte nok, at det bare var en teenagedrøm, der ville blive hurtigt glemt, så snart jeg havde prøvet det, husker Anne.

Men sådan gik det ikke. På stuntskolen opdagede Anne, at hun havde talent for at lave stunts. Ikke alene kunne hun holde hovedet koldt, når det virkelig gjaldt, men hun var – og er – velsignet med en højde og drøjde så gennemsnitlig, at hun med lidt sminke og den rigtige paryk kan gå for at være hvem som helst.

– Jeg er en helt almindelig størrelse medium, og det er en rigtig god ting, for det betyder, at jeg kan dublere mange forskellige skuespillerinder, forklarer hun.

I dag er Anne Rasmussen 47 år, hvilket gør hende til Danmarks mest erfarne stuntkvinde. Ikke at der er mange om buddet, for stuntbranchen er et snævert felt for kvinder.

Anne fortæller, at hun blot er en af en håndfuld aktive stuntkvinder i Danmark, og at det er de færreste, der bliver mange år i faget. Især graviditet og moderskab gør en brat ende på karrieren for mange.

– Man skal være i god form for at lave stunts, så det kan godt være svært at komme tilbage efter en barsel. Og så er der jo en potentiel risiko ved det, vi laver, så jeg kan godt forstå, at man ikke har lyst til at udsætte sig selv for fare mere, når man pludselig har ansvaret for et lille menneske, siger Anne, der ikke har børn.

Hun fortæller, at kvinderoller i film og på tv er mindst lige så actionprægede som manderoller, men at der er forskel på den type stunts, hun og hendes mandlige stuntkolleger bliver bedt om at udføre.

– Kvinder dublerer ofte kvinder, der bliver overfaldet eller kommer til skade på anden vis. Jeg er sjældent ude og spille skurk, siger Anne og fortsætter:

– Hvis jeg skal lave et hårdt fald, vil jeg gerne have beskyttelse på inden under tøjet, men vi bliver tit smidt i stramme jeans eller en kjole, og så går det ikke. Mændene har bukser og jakke på, så de har mulighed for at have mere beskyttelse på indenunder. Jeg har lavet ildstunt i en sommerkjole til en kortfilm, og det tror jeg ikke nogen af mine mandlige kolleger har prøvet.

Nul glamour

Anne har i de seneste år bemærket, at noget er ved at ændre sig i den globale filmbranche, og det sætter også sit præg på rollerne herhjemme.

– Der sker en positiv udvikling. Der er selvfølgelig en årsag til, at kvinder sjældent bliver portrætteret som den aggressive part, men de er ved at blive mere handlekraftige.

Senest har hun dubleret en morder i gyserfilmen ”Nattevagten 2”, og det er ikke noget, der sker for tit.

– Jeg skulle dukke op nede fra dybet af en bil med en stor silikonemaske og gummihandsker på. Jeg kunne hverken se eller høre noget på grund af masken, og handskerne gjorde det svært at have føling med kniven. Samtidig havde jeg en skuespiller, som skulle have halsen skåret over. Det skulle se voldsomt ud, men den anden måtte ikke komme til skade, siger Anne, som nød for en gangs skyld at være den onde.

Men selv om der ofte er forskel på de roller, Anne og hendes mandlige kolleger får, er der ikke forskel på forholdene, de arbejder under, for hverdagen på et filmset er langt fra så glamourøs, som mange forestiller sig.

– Du skal ikke være sart. Vi bliver udsat for lidt af hvert, kastet i koldt vand eller skal ligge længe på den kolde jord. Man fryser, får blå mærker og bliver træt, siger Anne, som dog ikke ville bytte for noget som helst.

Vrik om på kommando

Hun er i snit på optagelse en gang om ugen året rundt og arbejder ved siden af som fuldtidsansat kulturkonsulent i Ballerup Kommune.

– Det gør, at min husleje er betalt, så jeg ikke behøver at sige ja til alt. Jeg kan vælge, hvad jeg har lyst til at lave.

Hun står tidligt op hver morgen for at nå sine opgaver og prioriterer desuden sin ugentlige boksetræning samt at dyrke capoeira, en brasiliansk kampdans. Ikke kun for at holde sig i god form, men også af hensyn til sikkerheden, når hun laver stunts.

– Det gør min krop stærkere og giver mig en følelse af kropskontrol. Det er vigtigt, at jeg kender min krop og ved, at den fungerer, som den skal, forklarer hun.

Det er dog langt fra alle opgaver, der løses med livet som indsats. Når Iben Hjejle vrikker om på anklen i sine højhælede sko i den nye dramaserie ”Sosu” på TV 2, er det Annes ankel, det går ud over.

– Der er kommet større fokus på sikkerhed i filmbranchen. Det er virkelig vigtigt, at skuespillerne ikke kommer til skade, for det koster, også på den menneskelige front, siger hun.

Ghitas briller

De fleste af os er bange for et eller andet, og en stuntkvinde må også gerne føle frygt, men så snart der råbes ”action”, skal Anne kunne skubbe sin til side.

– Når jeg er på arbejde, gælder det om at holde hovedet koldt. Jeg kan godt mærke, at min puls begynder at stige lidt, men jeg må ikke overgive mig til adrenalinen, for så går det ud over mit fokus.

Under optagelser til ”Riget Exodus” skulle hun dublere Ghita Nørby, mens hun hang i en kørestol på siden af Rigshospitalet i 8. sals højde. Men det var ikke frygten for at falde, der gav hende sved på panden.

– Jeg er omgivet af professionelle mennesker og ved, hvor meget udstyret kan holde til, så det kan godt være, at det kilder lidt i maven, men jeg føler mig helt tryg, fordi jeg ved, at jeg ikke falder ned.

Faktisk blev hun kun nervøs på ét tidspunkt under optagelserne.

– Jeg får Ghita Nørbys briller på som det allersidste. De sad ret løst, og så siger kostumieren til mig, at jeg ikke må tabe dem, for hun har kun det ene par, siger Anne, som heldigvis klarede at beholde brillerne på.

Øm og travl

Det er hårdt for kroppen at udføre stunts, og derfor er Anne begyndt at tænke over, hvornår hun vil trække sig tilbage.

– Skader begynder at tage længere tid at hele. Jeg lavede nogle fald på trapper for halvandet års tid siden, og det var sjovt, mens det skete, men jeg var virkelig øm i dagene efter, og det bliver kun værre, siger Anne.

Men indtil videre sætter hun kun tempoet op, for jo flere handlekraftige kvinderoller, der toner frem på skærmen, des mere arbejde er der til Anne, og efteråret 2024 blev den travleste sæson i hendes 25 år lange karriere.

– Der er en ret stor sandsynlighed for, at det er mig, hvis du ser nogen falde på film inden for det næste stykke tid. Men jeg håber ikke, at jeg bliver genkendt, for så har jeg ikke gjort mit arbejde godt nok, smiler hun.