Artikler
Dorte havde endetarmskræft
Da Mick Bengtssons søn blev konfirmeret sidste år, plukkede de blomster til festen i en grøftekant tæt på Sengeløse. Dette forår lagde far og søn vejen forbi samme grøftekant bare for at se, om den var lige så blomstrende som året før.
Men det var nu ikke markblomsterne, som fangede Micks opmærksomhed mest på den køretur. På vej hjem mod Taastrup passerede de nemlig Sengeløse Kro, og her stod ukrudtet højt udenfor, og midt i det hele stak et skilt op med et klart budskab: ”Til salg”.
Den dag valgte Mick den lige vej hjem til sin mand Danny Bengtsson. Men parrets liv tog noget af en drejning.
14 dage efter stod de nemlig med nøglerne til den 116 år gamle kro med lysekroner, tykke tapeter, draperede gardiner og bløde velourtæpper. Her kan man næsten dufte fortidens afdansningsballer, bryllupper og konfirmationer i de to sale med plads til mere end 200 mennesker. Og man kan næsten høre musikken fra den høje scene og ølkrusene slå mod hinanden i krostuen med de brune lædermøbler.
Det lå ikke ligefrem i kortene, at frisøren Mick og den økonomiuddannede Danny skulle stå som forpagtere af den gule landsbykro 150 meter fra gadekæret. Men på den anden side har deres liv altid været fuld af overraskelser og store spring.
Læs også: Sangerinde blev Bed & Breakfast værtinde
Som helt ung forsøgte Mick ellers at gøre det, som blev forventet.
– Jeg var 22 år, da jeg blev far, og jeg var sammen med min søns mor i mange år. Vi havde det hele. Villa og Volvo. Jeg kom fra en rigtig kernefamilie, så jeg troede også, det var sådan, jeg skulle leve, siger Mick.
Inderst inde kunne han nu godt mærke, at den livsstil ikke var den helt rigtige for ham. Men det var først som 25-årig, han fandt modet til selv at acceptere, at han var homoseksuel.
– Det tog nogle år, og det var svært, for jeg tænkte meget på, hvad min søn så risikerede at skulle igennem. Det er jo aldrig sjovt, når ens forældre er anderledes. Men tanken var helt sikkert værre i mit hoved, end virkeligheden viste sig at være. Tit tror jeg, vi har flere fordomme om os selv end andre har, siger Mick, som i tiden efter var igennem flere forhold.
Kærligheden var han ikke bange for at kaste sig ud i. Han troede faktisk så meget på den, at han blev gift. Og samme gåpåmod havde han i forretningslivet, så han åbnede sin egen frisørsalon i København.
Men ligesom mange andre selvstændige blev han hårdt ramt, da finanskrisen kom buldrende for godt 10 år siden. Og én ulykke kommer som bekendt sjældent alene. Samtidig med at Mick var nødt til at lukke sin forretning, skulle han igennem en skilsmisse, der var alt andet end køn.
2009 var med andre ord et sort år. Men midt i alt det dunkle og deprimerende, stødte han en aften i byen på den syv år yngre Danny.
De to dansede, og da de et par dage efter var på deres første date, faldt de så godt i hak, at den varede tre dage. Problemet var bare, at Danny på samme tid også stod midt i sit livs krise.
I de sidste 15 år havde håndbold fyldt hele hans verden. Han spillede på eliteplan, og det havde han tænkt sig at blive ved med, inden adskillige skader og operationer i knæ og skulder netop havde fældet ham.
– Jeg var sygemeldt, og hele mit liv med håndbolden havde lukket sig. Det passede simpelthen så dårligt, at vi lige skulle møde hinanden på det tidspunkt, for der var så meget kaos i hvert vores liv, siger Danny.
Alligevel indledte han et forhold til Mick, selv om de begge gik haltende ind i det. Men et forhold kræver som bekendt et sikkert fundamentet. Og der var for meget, der vaklede under dem, så efter knap et år, måtte Mick trække sig.
– Jeg kunne ikke give så meget tilbage, som Danny fortjente, for jeg var helt smadret efter min skilsmisse. Og Danny skulle også lige lande. Så jeg sagde: Lad os stoppe her. Vi skal have ro. Men jeg er sikker på, vi finder hinanden igen på et tidspunkt.
Det sidste fik Mick faktisk ret i. Også selv om det ikke tegnede sådan i den kommende tid, hvor Danny fældede en hel del tårer.
– Jeg var helt ødelagt. Det er ingen hemmelighed, siger Danny.
Men nytårsaften 2010 blev på alle måder starten på en ny begyndelse. Lidt inden midnat ringede Mick til Danny og spurgte, om han ikke havde lyst til at komme forbi. Og siden har de to ikke været fra hinanden.
En gang imellem skal kærligheden igennem nogle snørklede veje og omveje. Og det samme med drømme.
Mick og Danny har i de sidste syv år drevet succesfulde frisørsaloner sammen. På et tidspunkt havde de fire forretninger og mere end 20 ansatte. Samtidig havde de en bodega på Amager. Det gik godt. Rigtig godt. Kunderne var glade for deres hår. Og de sjove aftner på parrets bodega.
Problemet var bare, at Danny og Mick så mindre og mindre til hinanden. Hvor Mick passede frisørdelen om dagen, så stod Danny bag baren om aftenen.
– Vi arbejdede på kryds og tværs, og vi så aldrig hinanden. Det var ikke sådan, vi ville leve vores liv, siger Danny.
Danny og Mick har ingen ambitioner om at arbejde mindre. Men de vil gøre det sammen, og det er en af grundene til, at de har valgt at kaste sig ud i deres livs største satsning med Sengeløse Kro. Samtidig har de ambitioner om at holde nogle uforglemmelige fester. Og samle lokalmiljøet til koncerter, foredrag, standup og mere jordnært: Dagens ret et par gange om ugen.
Der skal selvfølgelig stadig være tid til Micks nu 16-årige søn, som bor hos dem. Og til at passe den frisørsalon, som de stadig har i København, og hvor Mick regner med at være tre gange om ugen.
Og så skal de selvfølgelig også have tid til at møde de lokale på deres nye hjemmebane i Sengeløse. De kan godt mærke, at der er stor interesse for de nye kroejere.
– Folk skal lige se girafferne, og vi har virkelig mødt stor opbakning.
Interessen for girafferne er nok ikke mindre af, at der på den lokale kirkegård står nogle store gravsten for Micks oldeforældre og bedsteforældre. De drev nemlig købmandsbutikken i sin tid, og selv om det er 30 år siden, familien var en del af landsbyen, støder Mick tit på damer, der gik til gymnastisk hos hans mormor. Eller på sin mors gamle dansklærer eller hendes klassekammerater.
Der er ikke noget at sige til, at Micks mor fik lidt våde øjne, da hun trådte ind på kroen igen. For der er mange minder i de sale.
Nu er en ny generation klar til at skabe nye minder, og selv om Mick og Danny selvfølgelig godt kan tænke: ”Hvad har vi dog gang i!”, så sover de godt om natten.
– Vi er ikke bange for at kaste os ud i noget helt nyt. Og vi er ikke bange for at arbejde. Og så har vi en fantastisk omgangskreds, der gerne træder til og hjælper. For eksempel dukkede 10 mennesker op i pinsen og hjalp os med at fjerne ukrudt og vaske køkkenet ned.
Sengeløse Kro åbner i løbet af sommeren