Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
- Når man går ind i salen og ser skiltet, hvor der står ”Bakkens Hvile”, så ved man godt, at man pludselig er en del af historien. En historie, som går langt tilbage, siger Kenneth.
Det er ofte, når han sidder i sin bil på vej hjem til Stevns, at han fuld af taknemlighed tænker: ”Hvor er jeg heldig, at jeg har det her job”. For med sig ud i bilen har Kenneth taget det øjeblik i løbet af aftenen, hvor direktøren, håndværkeren, jyden, københavneren, den unge og den gamle alle nynnede med på ”Glemmer du”, og der derfor opstod en magi, så nogle ikke kunne holde tårerne tilbage.
På Stevns bor Kenneth Sichlau, 50, med sin kone, Louise Førby, 41. Sammen har de en datter på 6 år, og Kenneth har også to voksne sønner fra et tidligere ægteskab. Kenneth er uddannet lærer og arbejder på Bagsværd Kostskole og Gymnasium, hvor han underviser i dansk. Og så er han autodidakt pianist.
Test: Hvor skarp er du på facts om dansktopstjernerne?
Kenneth Sichlau sang oprindeligt i Det Danske Drengekor. Da hans stemme gik i overgang, blev det naturligt at skifte retning.
– Jeg begyndte at spille som pianist i koret i stedet. En dag ringede Dot Wessman mig op, fordi hun manglede en akkompagnatør. Som den cirkushest, jeg er, sagde jeg ja uden at ane, hvad jeg gik ind til, husker Kenneth. Det er nu 23 år siden.
Kenneth blev ret overrasket, da han første gang bankede på døren til Bakkens Hvile, og en drag queen (en mandlig entertainer i prangende kvindetøj) ved navn Mona Lisa lukkede op. Med sig hjem fik Kenneth stakke af kassettebånd og noder.
– Så kunne jeg ellers gå i gang med at øve mig på de 60 sange. Dengang spillede hver syngepige omkring otte numre hver aften, fortæller han.
Læs også: Mor underviser indsatte i sang
Billetnet og forsalg gør, at det i dag er de færreste, som bare kommer forbi. Kenneth er klar over, at den lille pavillon er oppe mod hårde konkurrenter i det brede udbud af store koncerter, teaterstykker og musicals.
– Nogle gange kan det godt være hårdt, når familien tænder op i grillen på en sommeraften hjemme i haven, og jeg klokken 18 skal gå ind og tage den pæne skjorte på og køre til Bakken. Men når tæppet går, så elsker jeg det. Fordi det er så ægte. Og det er den ægthed, som gør, at Bakkens Hvile overlever, lyder det fra Kenneth.
Her kan du læse mere om, hvordan Bakkens Hvile vil fejre sine 140 år (link fjernet)