Livshistorier
Min gæstfrihed blev taget for givet
Da Aase gik på pension for fire år siden, lavede hun en ”to do”-liste over alt det, hun ville nå i sit nye arbejdsfri liv.
- Jeg har nået det hele, undtagen at lære at spille klaver. Men til gengæld har jeg lært at spille fodbold!
69-årige Aase Hansen fra Frederikssund har rødmossede kinder og en stemme, der synger af velvære. Torsdagens træning på kunstgræsset er lige overstået, og tredje halvleg i klubhuset på Kalvøen i Frederikssund skal til at begynde.
Tag testen her: Sej bedstemor og nyslået livredder
Tangenter og g-nøgler må vente lidt endnu, for den tidligere bankrådgiver vil hellere en tur på banen, hvor hun nu på tredje år samler en lille snes kvinder, der er alt andet end årsunger til fodbold og fællesskab.
Aase er ud af en badmintonglad familie og havde ikke interesseret sig en græstot for fodbold. Men ideen kom til hende, da hun en dag for tre år siden så et tv-indslag om prostataramte seniorer, der havde stor glæde af fodboldtræning.
– Det blev nævnt, at fodbolden også havde en god indvirkning på forhøjet blodtryk, og jeg havde selv alle de bivirkninger, man over hovedet kan få ved blodtryksnedsættende medicin. Sådan skulle mit liv ikke ende! Så jeg måtte prøve fodboldtræningen, forklarer Aase.
Aase havde et par gange fulgt sit barnebarn til fodbold.
– Så jeg opfordrede hendes fodboldtræner til at lave et ”momsehold”, siger Aase.
Nu var den fodboldtræner så bare ikke hr. Hvem Som Helst, men selveste fodboldprofessor ved Syddansk Universitet, Peter Krustrup, så han fik arrangeret, at DBU (Dansk Boldspil-Union) tog kontakt til Aase for at høre nærmere.
Og nu er det sådan, at Aase heller ikke er fru Hvem Som Helst, men en i særdeleshed ressourcestærk pensionist, så der blev lynhurtigt lavet et fælles indspark.
Fodbold-bedstemødrene blev forankret på senior-aktivitetsstedet Lundebjerggård (link fjernet) midt i Frederikssund, og formanden for den lokale fodboldklub, Lars Aabech, slog ud med armene og bød bedstemødrene hjerteligt velkommen på kunstbaneren i FIK. (link fjernet)
– Til den første træning havde jeg en kasse Faxe Kondi med, men da damerne ville have glas, måtte vi sige ”næh, nu spiller vi fodbold, og her drikker vi af flasken”, griner Lars Aabech, der åbenlyst er fornøjet over, at hans elskede fodbold ikke kun vækker glæde hos lilleputterne og hos de gængse fodboldgale, men også hos en flok Very Old Girls.
I tråd med tiden er FIK’s fodboldbaner også blevet et sted, hvor mennesker, der er helt andre steder i livet, kan komme og mærke glæden ved at få pulsen op og deles om en kasse gul sodavand (eller måske pilsnere). Det kan være mennesker, der skal tage livtag med tilværelsen efter diagnoser som diabetes, hjertesygdomme, KOL eller kræft, det kan være udviklingshæmmede eller det kan være flygtninge.
– Vi vil gerne være med til at hjælpe alle til et bedre helbred, siger Lars, der som den snarrådige salgschef for en limfabrikant, som han også er, fra starten har fritaget bedstemødrene for at betale kontingent.
– Til gengæld kommer de så og hjælper os med at sælge lodder og kaffe ved nogle af førsteholdskampene, siger formanden, der på den vis både får løst et praktisk problem og får damerne integreret i klubben.
Tag testen her: Er du hjemme på Badehotellet?
Takket været bedstemødrene er er der i øvrigt også kommet et hold for bedstefædre – de spiller synkront med kvinderne på nabobanen, og er lige så rødmossede og lattermilde.
De tager det pænt, da Familie Journals udsendte svarer lidt henholdende på deres spørgsmål, om de do ikke også skal interviewes og fotograferes.
- Vi koncentrerer os om kvinderne denne gang, lyder vores svar. Hvortil det selvfølgelig lyder: - Det gør vi også!
Men de 13 charmerende bedstefædre skal selvfølgelig ikke helt forties - klik på billedet af Kurt og Poul og Kurt herunder, så kan du læse om holdet og alderspræsidenterne på henholdsvis 77 og 80 år.
Tirsdag 28. februar fik 60+holdet i Frederikssund byens "Fritidspris" for det gode initiativ. Og med prisen fulgte dejlige 15.000 kroner. Til lykke til bedstemødre og bedstefædre...