Bentes søster var alkoholiker: Jeg hverken sagde eller gjorde noget

Bente Jonassen skænker en kop kaffe op til sig selv og ser tankefuldt ud gennem vinduet i sin lejlighed i Charlottenlund nord for København. Flere hundrede kilometer derfra gør hendes storesøster, Pia, det samme fra sit hjem i Thisted i Nordjylland.

Selv om mange kilometer skiller de to søstre, har de aldrig været tættere på hinanden end nu.

– Det meste af mit liv har jeg ikke været nærværende, siger 64-årige Pia, for i mange år var hendes liv styret af den alkohol, der også ødelagde hendes barndomshjem.

Bente og Pia er halvsøstre. I 1959 blev deres mor som 18-årig gravid, men faren ville ikke kendes ved barnet.

Da Pia var to år, mødte hendes mor gennem sit arbejde hos DSB en ny mand, som hun giftede sig med, og endnu to år senere kom Bente til verden.

Morens nye mand adopterede Pia, og den lille familie bosatte sig i Lyngby, hvor de fik endnu et barn, Niels, som Bente og Pia ikke har kontakt til i dag.

Selv om der ofte var fest mellem naboerne med snaps og øl og Tom Jones på pladespilleren, beskriver Bente og Pia de første år som nogenlunde trygge.

Bente husker dog også, at faren led af Hortons hovedpine, der giver kraftige hovedpineanfald.

– Når han havde de anfald, lå han og hylede og skreg. Det var meget voldsomt.

Det var ikke usædvanligt, at faren forsøgte at dulme smerterne med alkohol, men som anfaldene tog til i styrke og hyppighed, opsøgte han familiens praktiserende læge og fik ordineret morfin.

Morfinen skulle han selv sprøjte sig med derhjemme, men kanylen voldte ham udfordringer, og pigernes mor kunne ikke få sig selv til at stikke sin mand, så den opgave tilfaldt Bente.

– Jeg får helt gåsehud, jeg har ikke været mere end 10-11 år, siger Bente.

I samme periode flyttede familien til Holte, hvor farens misbrug af alkohol tog til. Ofte var han beruset, når Bente og Pia fik fri fra skole, så de turde ikke tage kammerater med hjem.

– Det var simpelthen så pinligt, hvis han sad på stolen i køkkenet og sov. Eller værre endnu, hvis han kom ind og sagde noget, og det var tydeligt, at han var fuld, husker Bente.

Dårlig samvittighed

I Holte fik Pia nye venner, som var glade for at feste, og det passede hende godt, for så slap hun for at være derhjemme. Det er noget, hun har dårlig samvittighed over i dag.

– Jeg bliver stadig ked af det, selv om det er så længe siden. Jeg føler jo, at jeg totalt svigtede dig, siger Pia til sin lillesøster.

– Jeg efterlod dig bare, og så måtte du være den voksne.

Pia flyttede rigtigt hjemmefra, så snart hun fik sin realeksamen, og fire år efter fulgte hendes lillesøster trop. Bente blev konstabel i Søværnet, hvor hun mødte Gert, som hun stadig er gift med.

– Havde jeg ikke mødt Gert, kunne jeg sagtens have mødt en skidt fyr, som havde trukket mig i en helt anden retning, siger Bente.

Så heldig var hendes storesøster ikke.

Pia var i mellemtiden flyttet til København og ind i et kollektiv, hvor misbrug af alkohol og stoffer var udbredt. Snart begyndte hun selv at eksperimentere med stoffer, og selv om hun ikke blev boende længe i kollektivet, nåede hun at få smag for blandt andet heroin.

– Det tog alt, både tømmermænd og tanker. Det var så fedt, siger Pia, som i de næste mange år kæmpede med at kontrollere sit misbrug af stoffer og alkohol.

Bekymret for hende

I nogle perioder var Pia i stand til at tøjle sin afhængighed, og det lykkes hende at gennemføre seminariet og blive pædagog.

Bente og Pia var i mellemtiden gledet fra hinanden, men da Pia som 22-årig blev gravid med sit første barn, begyndte de to igen at ses.

Det stod dog hurtigt klart for Bente, at hendes storesøster ikke havde det godt. Kæresten var voldelig mod hende, og det var tydeligt, at de begge havde misbrugsproblemer.

– Han tævede min søster flere gange. Jeg var meget bekymret for hende, siger Bente.

Alligevel var det ikke noget, hun italesatte over for sin storesøster.

– Når man er vokset op, sådan som vi er, hvor det gælder om at holde facaden, er der ting, man lader, som om ikke er sket, forklarer Bente.

Dermed er hun og hendes storesøster billede på en kedelig statistik.

– Jeg kunne godt se, at Pia havde et problem, og jeg bidrog til det ved ikke at prøve at sige eller gøre noget, siger hun.

Flov på forhånd

Men selv hvis Bente havde haft modet til at tale med hende, er Pia ikke sikker på, at det ville have ændret noget.

– Der gik mange år, før jeg selv erkendte, at jeg havde et problem, siger Pia, som havde lært hjemmefra, hvordan man skjuler et misbrug.

Det narrede dog ikke Bente, som på afstand så sin storesøster få det værre og værre gennem flere år.

Når familien samledes til særlige begivenheder, blev Pia som regel meget beruset. Af samme grund har hun svært ved at huske sin yngste søns konfirmation i detaljer.

– I de år undlod jeg at invitere min søster til familiefester. Jeg var flov over hende på forhånd, siger Bente.

Men Pia havde andet at tænke på.

– Mit liv drejede sig kun om at skaffe noget at drikke, siger Pia. – Jeg tænkte hele tiden på, hvor og hvornår jeg skulle købe det, om jeg havde penge til det, og hvor jeg skulle gemme flaskerne.

Pia nåede bunden, da hun indså, at alkoholen ville tage livet af hende, hvis hun ikke kom fri af dens kløer.

Idag husker Bente tydeligt de ord, hvormed hendes søster endelig brød tavsheden mellem dem.

– Du sagde til mig: ”Hvis ikke jeg snart får noget hjælp, så dør jeg,” siger Bente.

I 2001 gik Pia i behandling for sit misbrug og har været ædru lige siden.

Behov for kontrol

I de måneder, Pia tilbragte på behandlingsstedet, blev hendes mor og lillesøster inviteret til at deltage på møder for pårørende.

Her skulle de lære at tale om alt det, de tidligere havde fejet under gulvtæppet. Delte barndomsminder blev vendt, og for Bente har det givet anledning til også at granske sit eget forhold til alkohol.

– Jeg har sindssygt stor respekt for alkohol. Jeg er enormt opmærksom på, at det ikke må eskalere, siger Bente, som er fyldt 60 år og erkender, at hendes opvækst har medført et stort behov for altid at føle sig i kontrol.

Af samme grund logger hun sit indtag af alkohol i AlkoLog, en app fra Alkohol & Samfund, der hjælper med at holde styr på, hvor meget man drikker.

– Det er et vilkår, jeg lever med i dag, behovet for kontrol i alle henseender. Så længe jeg har kontrol, så sker der ikke noget, siger hun.

Stolt lillesøster

Pia mødte sin nuværende mand, Ole, da hun havde været ædru i knapt et år. Sammen har de istandsat et nedlagt landbrug i Thisted, hvorfra de opdrætter kødkvæg og er selvforsynende i grøntsager.

– Jeg er så stolt af min søster, hun er virkelig kommet langt, siger Bente.

I dag taler hun og Pia sammen, som havde de aldrig bestilt andet.

– Vi har rigtigt mange gode og lange samtaler, oftest i telefonen. Pia er den eneste person i hele verden, som forstår, hvad jeg tumler med, siger Bente.