Artikler
Dorte havde endetarmskræft
- Hvor i alverden vil de have, at jeg skal have den ged stående? Ude på altanen monstro?
Spørgsmålene fløj gennem hovedet på Ingrid Schmidt fra Struer, da datteren, Hanne på 56, og barnebarnet, Sara på 24, til jul i fjor havde fundet på at give hende et gavekort. På en ged!
– Da jeg fik kigget ordentligt på teksten på gavekortet fra Folkekirkens Nødhjælp, kunne jeg jo godt trække på smilebåndet over mig selv. For geden skulle heldigvis ikke stå ude på min altan, men gøre gavn hos en afrikansk familie, siger Ingrid.
Uden tøven slår hun fast, at den ged, som hun aldrig har så meget som klappet, er den bedste gave, hun nogensinde har fået i sit 76-årige liv. Og Hanne og Sara er lige så sikre, når de siger, at geden er den mest meningsfulde gave, de nogensinde har givet.
Læs mere om Giv en ged-gaverne her
De tre vestjyder slynger ikke om sig med store ord – de ved præcis, hvad de taler om. For i forrige måned vendte de alle tre hjem fra en rejse til Uganda, hvor de med egne øjne så, hvordan en så enkel donation som et par geder har forvandlet livet og skabt en fremtid for 23-årige Denis Opolot og hele hans familie i Ngariam i Katakwi i den nordøstlige del af Uganda.
– Vi blev ringet op af Folkekirkens Nødhjælp og inviteret til at tage med ned og se, hvilken forskel en ged kunne gøre, fortæller Hanne Lillie, der hurtigt fik både sin mor og sin datter med på idéen, men som ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, hvilken kæmpe oplevelse der ventede dem i Afrika.
For langt derude, hvor først de røde grusveje og siden de hullede hjulspor slap op og blev erstattet af en smal trampesti, mødte de en fattigdom, som de nok havde læst om, men slet ikke forstået eller følt omfanget af.
Det er nærmere bestemt derude, hvor der er en kilometer til nærmeste vandpumpe, endnu længere til nærmeste elmast, og hvor tanken om bekvemmeligheder som elektriske knive, æggekogere og hæve-sænke-borde må opfattes som rablende gale fantasier.
Pludselig stod de der i regntidens fugtige varme foran en ung mand, der iført kæmpesmil og en skjorte med skarpe pressefolder, knap kunne stå stille af stolthed over at få gæster fra det land, der har hjulpet ham så meget.
Læs også: Ella har strikket 3.000 par sutsko til Folkekirkens Nødhjælp
Denis Opolot var kun 14, da hans far døde af aids – og hans hiv-smittede mor, Deborah, var stadig i gang med at amme den yngste af familiens syv børn. Med ét var Denis som den ældste søn familiens overhoved og forsørger.
– Det var stærkt at stå der med min datter, der er på alder med Denis, og se, hvor forskelligt deres liv former sig. Alt kommer til Sara, for undervisningen på universitetet er gratis, og hun får SU at leve for, mens Denis har fået et ansvar så stort, som intet menneske bør have, siger Hanne.
– Jeg mistede lysten til at gå i skole, da min far døde, for jeg vidste, at vi ikke ville kunne betale for undervisningen i længden, fortalte Denis til Hanne.
– Min mor foreslog, at vi solgte den smule jord, vi ejede, men det ville jeg ikke være med til, for hvor skulle vi så bo?
– Og Gud har velsignet mig, for jeg fik fire geder i 2009, og to mere i 2010, fortalte Denis, der gang på gang føjede til, at han er dybt, dybt taknemlig for den hjælp, han har fået.
– Jeg ved slet ikke, hvor jeg ville have været i dag, hvis det ikke havde været for gederne, siger han ligeud.
Takket være gedegaverne har Denis kunnet betale for flere ting, blandt andet to søskendes uddannelse, en ko og et lille solcellepanel. I den nærmeste by har han nu kunnet indrette en lille butik, hvor han sælger krydderier, slik og sodavand og tilbyder opladning af mobiltelefoner på solcellepanelet for 1 kr. pr. gang.
Læs mere om Folkekirkens Nødhjælp her
Siden Folkekirkens Nødhjælp startede med Giv en ged-gaverne i 2006, er der blevet videreudviklet på koncepterne, og i dag kan du give mange forskellige ting, for eksempel et bistade eller en katastrofepakke.
I år bliver det også muligt at give et træ. Der er gaver i ethvert prisleje – du kan for eksempel også bruge dem til anderledes værtindegaver.