Derfor bliver dine dagligvarer (endnu) dyrere

Fra 1. oktober træder en ny afgift på emballage i kraft i Danmark. Det betyder, at nogle af de varer, du lægger i kurven, bliver dyrere.
Af
Af redaktionen
tre børn på indkøb i supermarked
Fra 1. oktober indføres en ny emballageafgift i Danmark, som gør flere varer i supermarkedet dyrere.
Foto: Colourbox
Annonce

Når du fremover lægger varer i kurven i supermarkedet, kan du forvente, at prisen på flere af dem er steget.

Fra 1. oktober træder et gebyr for emballage nemlig i kraft.

Det skyldes nye EU-regler om håndtering af affald fra emballage, der betyder, at virksomheder, der pakker deres varer ind i alt fra plastik og pap til glas og metal, skal betale mere for håndtering af affald efter emballage.

Formålet med afgiften er at reducere de stigende mængder af engangsemballage som papkasser, plastflasker, kartoner osv.

Men regningen ender hurtigt med at lande hos forbrugerne, når supermarkeder og producenter lægger de ekstra udgifter oveni priserne.

Det er også tilfældet i Rema 1000, hvor priserne allerede er opjusteret.

- Vi ønsker ikke at gøre det dyrere overhovedet. Men hvis ikke vi sætter priserne op, ville vi tabe millioner på det hver eneste uge, fortæller kommunikations- og ansvarlighedsdirektør, Jonas Schrøder til TV 2.

Annonce
Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.