Da Nana var yngre, ønskede hun nogle gange, at hendes mor, Annemette, var lidt mere som venindernes mødre og knap så meget skør kunstner. I dag synes hun, at hendes mor er præcis, som hun skal være. Fuld af idéer, der bare popper som popcorn i en gryde.
”Du er tosset, mor. Det kan man da ikke”, har det ofte lydt, og sådan lød det også i første omgang, da Annemette for knap fem år siden kom hjem, slog sig ned ved middagsbordet og udbrød: ”NU er den der!”
I forbindelse med at Sønder-jylland gjorde klar til at fejre 100-året for genforeningen i 2020, bød flere virksomheder ind med produkter, der skulle markere festdagen, og det ville Annemette også gerne. Så hun var begyndt at idéudvikle, og nu var hun altså kommet på den mest geniale idé, måtte Nana og hendes papfar, Henrik, forstå.
– Jeg var sådan lidt … ja, ja, mor. Ugen før havde det været en anden idé. Men hun blev ligesom ved med at holde fast i det bordflag. Så jeg kunne godt mærke, at det var noget andet denne her gang, griner Nana Fatou.
For i dag byder hun sammen med sin mor på kaffe i skæve håndmalede keramikkrus med kæmpe hanke i TheClayPlays værksted og lager i et industri-kvarter i Sønderborg, hvor reo-ler er fyldte med små og høje, tynde og tykke samt skæve og snoede bordflag af keramik. Farverige, nogle med guldbelagt flagstangsknop, og hvor der ud over dannebrog også er flere af verdens flag repræsenteret.
– Jeg vidste næsten med det samme, at det havde et stort potentiale. Danskerne er jo vilde med dannebrog, og da jeg ikke kunne finde andre, der havde lavet det, var jeg klar over, at jeg havde fået en original idé. Vi har jo ganske vist bordflagene i metal, men jeg syntes, det var lidt for kedeligt. Vi trængte til noget leg og noget sjov på bordet, og det passer bare godt til min legende tilgang til design, fortæller 51-årige Annemette Klit og smiler.
Det særlige ved Annemettes bordflag er nemlig, at de langt fra er perfekte. Hver og et bordflag er håndlavet og unikt i form og størrelse. Ingen er ens, og det er præcis det uperfekte look, der har formået at gøre keramikflagene efterspurgte.
I begyndelsen sad Annemette i sit keramikværksted i garagen derhjemme og lavede keramikflagene. For at teste om der var salg i dem, tog hun og Nana på designmarkeder og fornemmede hurtigt, at der var interesse for dem. Det tog dog for alvor fart, da Nana postede billeder på Instagram. Pludselig blev billederne delt, også internationalt i blandt andet modemagasinet Vogue, og influencere lagde billeder op på deres profiler med Annemettes keramik.
– Jeg var ikke her uden Nana. For så var det ikke vokset på den måde, som det pludselig gjorde, da vi blev synlige på Instagram, erkender Annemette blankt.
Men selv om Nana har været med lige fra, det tog fart i 2019, så er mor og datter også nået dertil i dag, at Nana skal ud at flyve og gøre sine egne erfaringer. Hun er 22 år, er flyttet sammen med sin kæreste i Aarhus og har planer om at gå i gang med at studere næste sommer. Hun har dog ikke sluppet sin mors virksomhed mere, end at hun stadig er den, der sørger for at lave indhold til instagramprofilen, ligesom hun altid slår et smut forbi værkstedet, når hun kommer på besøg i Sønderborg.
Som helt ung gik Annemette på Pottemagerskole i Sønderborg, og det var her, at hun fandt kærligheden til ler. Senere kom hun igennem nåleøjet og blev optaget på Designskolen i Kolding, men præcis som det også var endt på gymnasiet, hf og en kunstskole, formåede hun ikke at fuldføre den, fordi hun ikke fik afleveret sine opgaver. Omgivelserne forstod ikke, hvorfor Annemette dog ikke bare tog sig sammen. Det gjorde hun heller ikke selv.
”Hvorfor ramler det hver gang for mig” har hun spurgt selv om mange gange. Men i dag kender hun svaret. For et års tid siden blev hun udredt for add, som er det samme som adhd bare uden hyperaktivitet, og får nu medicin.
– Hvis jeg havde været klar over det tidligere, ville jeg have haft nemmere ved at forstå mig selv i forhold til de nederlag, jeg har haft i forbindelse med uddannelse og ikke at kunne holde til et job fra 8 til 16. Folk har sagt til mig, at det skal jeg bare, men jeg kan IKKE, har jeg svaret. Jeg kan ikke holde til det. Men jeg har været tro mod mig selv og har fundet en anden vej i livet. Og haft succes, understreger hun.
Blandt andet levede hun i flere år af, at hendes keramik var repræsenteret på nogle af de bedste gallerier i Danmark, og da hun på et tidspunkt kastede sig over kunstprint, gik det globalt. Blandt andet i Ikea.
– Selv om jeg har følt mig sårbar og haft svært ved at forstå, at jeg ikke bare kunne gå den vej alle andre gjorde, har det også været min superkraft, fordi jeg har været nødt til at tænke anderledes. Jeg har været god til at sige ”skidt pyt”, fordi jeg har et positivt sind og altid kommer op til overfladen igen som en korkprop.
Den indstilling til livet har Nana også mærket gennem sin opvækst, og det har især hjulpet hende, når hun har følt sig presset i skolen, hvis der har været for mange lektier, eller noget ikke er gået så godt.
– Min mor har vist mig, at man også kan klare sig ved at gå en anden vej, og at man stadig kan opnå det, man ønsker, hvis man arbejder hårdt for det. Hun har været god til at sige, at det hele ikke behøver at være så seriøst, og at det går nok, hvis man ikke får lavet sine lektier hver gang. Der er også andre ting i livet, der skal plejes. Alt skal ikke være så perfekt, siger Nana, og den griber Annemette med det samme:
– Nej, for det uperfekte kan også noget. Der skal være plads til det skæve og forskellighederne. Ellers bliver det da kedeligt, siger Annemette, der godt ved, at ikke alle køber ind på den.
Det lagde Jacob Risgaard, der blandt andet er medstifter af webshoppen og butikskæden Coolshop, bestemt heller ikke skjul på, da Annemette og Nana deltog i den seneste sæson af ”Løvens Hule” på DR1. Han spurgte, om man ikke kunne forestille sig, at man på et tidspunkt blev god til at lave keramikflagene, hvis man øvede sig lidt mere, og at han faktisk var overbevist om, at hans børn kunne lave dem pænere.
Men den holdning generer overhovedet ikke Annemette. For enten tror man på konceptet, eller også gør man ikke. Og en af løvinderne, Anne Stampe Olesen, troede rent faktisk så meget på det, at Annemette og Nana forlod tv-optagelserne med en investering på 300.000 kroner. Det meste af den er brugt på en ny webshop, som virkelig kom til sin ret, da udsendelsen blev sendt på tv. Programmet var dårligt slut, før ordrerne væltede ind. Omsætningen er eksploderet, og der kan dårligt følges med i keramikværkstedet, der efterhånden tæller 20 ansatte i form af fleksjobbere, jobpraktikanter og ungarbejdere. Faktisk er Annemette på udkig efter større lokaler. Stadig i lokalområdet.
– Jeg ved da godt, at det ville være nemmere at sende det til Kina og få det hele produceret der. Men jeg vil ikke have, at det bliver strømlinet. Når man sætter vores bordflag på bordet, skal det være med bevidstheden om, at man har støttet en dansk virksomhed. Det er et statement og et livssyn. Og hvad er mere symbolsk, end når vi sætter et flag på bordet? spørger Annemette.