
Dommen er nu faldet i i erstatningssagen, hvor advokat Mads Pramming på vegne af afdøde Karoline Olsen og 95-årige Regine Løndorf har stævnet staten for deres tvangsanbringelser i særforsorgen, herunder på kvindeanstalten på Sprogø.
Ifølge stævningen kræver kvinderne, at Social- og Boligministeriet betaler en godtgørelse på 300.000 kroner til dem hver, men Københavns Byret har nu afgjort, at Social- og Boligministeriet skal betale en erstatning på 50.000 kroner til Regine for brud på hendes menneskerettigheder i perioden november 1940 til juli 1948 . De skal ikke betale en erstatning til boet til afdøde Karoline Olsen.
Familie Journal var til stede i byretten under den historiske retssag, hvor den sidste nulevende Sprogø-kvinde Regine Løndorf var mødt op til første retsmøde.
- Jeg skal have en Faxe Kondi og en smøg, lød det fra den 95-årige kvinde, da hun ankom til Københavns Byret. Ved sin side havde hun, Greta Johanssen, som i forbindelse med sit eget arbejde med Regines historie til Familie Journal er blevet en støtte og ven til den 95-årige kvinde.
Det var en begivenhedsrig dag for Regine, som var stået op klokken fire om morgenen for at flyve fra Sønderjylland til København. Hun havde hverken været i et fly eller hovedstaden før.
Der er derfor ikke noget at sige til, at den ældre sønderjyde havde lidt huller i hukommelsen, da hun efter frokostpausen skulle afgive vidneforklaring foran et propfyldt retslokale. Det stod svagt i erindringen, at hun havde været til stede, da ofrene i særforsorgen fik en officiel undskyldning fra staten, men alderen havde ikke fjernet minderne om tvangssterilisation, ”prygl” og ”øretæver” og et forsøg på et seksuelt overgreb fra en mandlig ansat.
Der var dog flere vidner, som kunne udfylde hullerne i Regines hukommelse. Vidnerne bestod af Greta Johannsen, tidligere Familie Journal-journalist; Ulrika Walter, ven af afdøde Karoline Olsen; Sarah Smed, museumsleder på Danmarks Forsorgsmuseum og Birgit Kirkebæk, forsker i særforsorgen i Danmark.
Vidneforklaringerne tegnede et billede af en voldelig hverdag, hvor indespærring og fiksering blev brugt som opdragelse, og seksuelle overgreb ikke var ualmindelige. Der skulle ikke mere til end næsvished eller dovenskab, før de anbragte blev straffet med fysisk vold eller røg i isolationsrummet, hvor de kunne være i ugevis.
Alligevel fastholdt statens advokat, at bevisbyrden for krænkelserne ikke blev løftet. Kammeradvokat Sune Fugleholm lagde vægt på, at Regines partsforklaring var præget af hendes alder, og at han manglede tid, sted og nærmere omstændigheder for de enkelte overgreb mod Regine og Karoline.
At skriftlige kilder og vidnerne til stede i retten berettede om overgreb mod anbragte i særforsorgen, beviste ifølge kammeradvokaten altså ikke, at Regine og Karoline også er blevet udsat for krænkelser.
Med hensyn til den tvangssterilisation, som begge kvinder blev udsat for under deres anbringelse på Sprogø, argumenterede kammeradvokaten for, at både Karoline og Regines værger dengang gav samtykke til sterilisationerne.
Nu har Regine Løndorf rettens ord på, at hun kan modtage en erstatning for de overgreb, hun oplevede i særforsorgen. Dog er erstatningen ikke i nærheden af de 300.000 kroner, som hun sammen med Karoline Olsen sagsøgte Social- og Boligministeriet for.
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.