DR1-serie har udviklet Molly Egelind som skuespiller

Makkerparret Julie Rudbæk & Jesper Zuschlag er tilbage på DR1 med en ny runde af deres raffinerede skildring af magtspil og intriger i restaurationsbrancen. I sæson 2 af den humoristiske dramaserie ”Bag enhver mand” er de tilbage som Naja og Michael, der i jagten på frihed beslutter at åbne en ny restaurant sammen og derfor allierer sig med investoren Cecilie spillet af Molly Egelind. Morten Brown, Jessica Dinnage, Anders Brink Madsen og Andreas Jebro er atter på rollelisten.

Hvordan vil du beskrive Cecilie som person?

– Hun er afklaret og magtfuld, men samtidig empatisk, blød og sjov. Og selv om hun er investoren bag seriens restaurant, er hun ikke en typisk finanskvinde. I den forstand passer hun godt ind i en historie, der udfordrer magtforholdene på arbejdspladserne og mellem kønnene. Hun tror på, at det sagtens kan lade sig gøre adskille job og privatliv, og hun er en passioneret kvinde, der let lader sig gribe og rive med af sit projekt. Det sidste er en vigtig dynamik hos flere af hovedpersonerne, og det er helt sikkert også en tendens, jeg genkender fra mit eget liv.

Går du anderledes til opgaven, når der indgår komik i dramaet?

– Egentlig ikke. Det sjove udspringer af timingen og samhørigheden mellem skuespillerne. Og det virker allerbedst, når karaktererne har meget på spil, og tilskuerne kan genkende sig selv i situationerne. Jeg elsker en serie som ”The Office”, hvor komikken bliver leveret helt tørt. Karaktererne har nogle vanvittige handlemønstre, men for de involverede personer er situationerne alt andet end sjove at være i. Når jeg for eksempel spiller en regulær sammenbruds-scene og bryder ud i latter bagefter, er det genkendeligheden, der rammer mig.

Hvem inspirerer dig?

– Mine veninder. Jeg har haft mine bedste veninder i mere end 20 år, og deres kreativitet, prioriteringer og familieliv inspirerer mig. Vi deler værdier og ønsker, men mine nærmeste veninder har modsat mig lederstillinger med meget ansvar. De skal tage store beslutninger og er nødt til at have et tilsvarende overblik, hvilket ikke falder mig naturligt. Jeg synes, de er så seje!

Hvilken kulturoplevelse har gjort indtryk på dig for nylig?

– I sommer havde jeg en musikop-levelse, der var intet mindre end livsændrende. Jeg så den franske, elektroniske duo Justice ved den udendørs festival O Days på Refshaleøen, og det var en ren ”ud af kroppen-oplevelse”, der fik mig til at forstå, hvorfor mennesker bliver religiøse og går i kirke. Jeg har kort sagt aldrig følt mig så tæt på noget guddommeligt, som jeg gjorde her. Og det fantastiske, overvældende lysshow fuldendte stemningen. Jeg var helt og aldeles ædru, men havde det, som om jeg var på trip. Og der var andre omkring mig, der tilsyneladende havde det på samme måde. Jeg havde aldrig forventet, at jeg skulle gøre mig den slags erfaringer til elektronisk, fransk musik.

Hvad har været højdepunktet i din karriere?

– Under indspilningerne til ”Bag enhver mand” har jeg faktisk gjort en faglig landvinding. Jeg har aldrig været tryg ved at improvisere. Jeg har nemlig haft den tanke, at der fandtes et facit i instruktørens hoved, og det facit har jeg forsøgt at regne ud. Men det har gjort noget ved mig at møde Julie og Jesper, som både skriver, instruerer og selv optræder foran kameraet, og som ikke er blege for at spørge alle på filmholdet, hvad de synes om en scene. Dermed gør de så at sige arbejdsprocessen til en gruppeøvelse, og det har gjort det lettere for mig at byde ind med mine egne idéer og følge min intuition.