Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
Det hele begyndte med DR-programmet "Uventet besøg", der gik ud på, at Puk Elgård rejste ud og besøgte danskere i de fjerneste egne af verden. Medbringende nære slægtninge, som de ikke havde set længe.
Turen til Alaska
Ellen Bentzen rejste med Puk til Alaska, hvor Ellen - 97 år gammel - overraskede sit barnebarn langt ude på en bundfrossen sø. Det blev en hjertegribende historie og var samtidig begyndelsen på et helt særligt venskab mellem Puk og Ellen.
- Hun var et fuldstændig fantastisk livsstykke at møde. Især for mig, der godt kan bekymre mig om alt muligt på forhånd. Det gjorde Ellen aldrig! Tværtimod glædede hun sig til alting i livet, og det var virkelig inspirerende, siger Puk.
Ellen ville opleve verden
Ellen var bestemt ikke ved muffen, men det forhindrede hende ikke i at tage ud og opleve verden. Hun har været Europa rundt i en gammel Morris, og hun har kørt med den transsibiriske jernbane på billigste klasse. Det sidste gjorde hun, da hun var 80!
Fuld af livsglæde
Ellen oplevede store sorger i sit liv, men hun overvandt dem og genfandt altid livsgnisten. Det var den evne, Puk ville udforske, da hun foreslog, at Ellens livshistorie skulle udgives i en bog. Puk håber, at bogen vil være med til at bevare mindet om Ellen, der akkurat nåede at se et tryk af den færdige bogs forside, før hun døde omtrent 101 år gammel. Bogen har fået titlen: Ellen - 100 år med lyst til livet.
Af Anne Kjøge
Læs også...
Mit liv skal være et eventyr