Kære Puk
De har trukket sig fra min kræftsyge datter
– Claus døde bare, siger Charlotte, som om hun stadig ikke helt har forstået det. - Han var helt blå og stiv, da jeg fandt ham liggende på sofaen. Men alligevel ved jeg ikke, om jeg var klar over, at han var død, da jeg ringede efter en ambulance, fortæller hun. Claus var hendes kæreste og far til hendes søn
Emil Lisbjerg, 14, og Charlotte Lisbjerg, 49, bor sammen i en lejlighed i Aalborg. Emil går i
8. klasse, og Charlotte er på kontanthjælp, fordi et lårbensbrud gør, at hun har for mange smerter til at arbejde. Charlotte er også mor til Louise på 32 og Kristina på 29, og så er hun mormor til Benjamin på 6, som er Kristinas søn.
Læs også: Jan overlevede 20 hjertestop på tre kvarter
Charlotte er vokset op i Hirtshals, hvor hun blev kærester med manden, som hun fik pigerne Louise og Kristina sammen med.
– Det var et hårdt miljø i Hirtshals. Pigernes far er fisker og var ofte ude og sejle. Når fiskere rammer kajen, så slår hjernen fra, og så blev der drukket tæt, siger Charlotte.
I mange år kæmpede Charlotte for at redde forholdet.
– Det var først, da jeg mødte Claus til en fest, at forholdet stoppede helt. Claus var så god og rar. Han var altid positiv, siger hun.
Da Claus døde, var Emil 9 år.
– Jeg brugte meget tid sammen med min far. Han tog mig med ud og fiske eller på stadion og se fodbold, husker Emil.
Læs også: Martin blev reddet efter hjertestop
Da Charlotte var yngre, arbejdede hun som pædagogmedhjælper på et fritidshjem. På en udflugt med børnene brækkede hun sit lårben og skulle opereres. Bruddet blev sat sammen og fikseret med ståltråd. Men efter kort tid løsnede tråden sig, og det var ikke muligt at operere igen.
– Det har gjort, at mit ene ben er længere end det andet. Derfor har jeg slidgigt i ryggen og stadig smerter i benet, fortæller hun.
Læs også: To brødre faldt om med hjertestop på samme badmintonbane
I dag bor Emil og Charlotte sammen alene. De er gode til at bruge tid sammen. Så går de ture, eller Charlotte laver mad, mens Emil kigger på. – Jeg synes, min mor har gjort det godt. For hun kæmper altid for, at det skal være godt for mig. Selv om hun har mistet to mænd, og hun har ondt i ryggen, så gør hun mig altid glad. Nogle gange er hun også så fjollet, at det er pinligt, siger Emil.
–Jeg er god til at se de små glæder i livet som store glæder. Det gør mig glad at gå en tur i skoven og finde kastanjer med mit barnebarn, Benjamin, og med Emil, når jeg kan lokke ham med, siger Charlotte.