
Inde i Nørrebrohallen ved den Røde Plads og Superkilen finder man ikke bare sportsglade mennesker, men også bydelens store bibliotek og i forlængelse af dette Send flere krydderier, som ud over at være en cafe-og cateringvirksomhed også er et socialøkonomisk projekt med beskæftigelsesforløb for langtidsledige kvinder med minoritetsetnisk baggrund.
Kvinderne, der kommer fra lande som blandt andet Somalia, Syrien, Palæstina, Pakistan, Iran og Irak, er gennem et 26 uger langt praktikforløb, der gerne skal gøre dem klar til et job i en anden virksomhed og i det hele taget hjælpe dem med en afklaring.
Denne solrige formiddag har nybagte forældre med deres børn, studerende, turister og frokostselskaber fundet vej til Send flere krydderier, som også har en filial i kulturhuset Union på Nørre Allé.
Musikken lyder fra højtalerne, og den krydrede duft har allerede bredt sig i det ellers højloftede store lokale.
Dagens varme ret er musaka i både kød- og vegetarudgave, men også spicy libanesisk batata harra og sweet potato fries og pakora er på det faste menukort.
Sambusa, som er den somaliske udgave af samosa, de små sprøde dejpakker med krydret fyld, er selvfølgelig også på menukortet. Dem kan en af dagens hovedpersoner tage æren for.
Man kan nemlig ikke sige sambusa uden at præsentere en af kokkene i Send flere krydderier Fadimo Ismail Nur, der er en ud af to fastansatte kvinder i køkkenet.
Retten er en af hendes specialiteter og yndlingsretter.
Christian Nørgaard, der har været bestyrer i ”Send flere krydderier” i godt et halvt år, fortæller, at han havde undret sig over, at retten ikke var på menuen efter sommerferien – for den figurerer jo så indbydende på billederne på væggen.
Men Fadimo havde haft for travlt.
– En dag kom jeg så ud i køkkenet og så, at hun var i gang med at folde dem. ”Men hvornår er dejen blevet lavet?”, spurgte jeg. Den havde hun lavet i sin fritid.
– De andre kan ikke lave sambusaerne helt som mig, bryder Fadimo grinende ind.
Hun kom til Danmark fra Somalia i 1990 og uddannede sig til sosu-assistent, men fandt det hårdt.
Derfor kom hun i et praktikforløb hos Send flere krydderier, omtrent da projektet lige var startet.
Det er cirka 14 år siden nu, for Fadimo var en af de få praktikanter, der endte med at blive fastansat i køkkenet – og her er hun blevet og har fået flere veninder.
– Jeg elsker at lave mad og synes, det er spændende, at der er mange nationaliteter samlet og lære om andres madkultur. En af mine yndlingsretter er for eksempel blevet den indisk/pakistanske ret butterchicken, siger Fadimo, der er mor til to sønner på 30 og 23 og en stadig hjemmeboende datter på 17.
De to bor i Rødovre, Fadimo er skilt, og når hun kommer hjem fra arbejde, er det ikke lige madlavning, hun kaster sig over – i hvert fald kun til sin datter, der selvfølgelig efterspørger mors sambusaer.
Christians søn på 13 år er dog faldet for Fadimos anden yndlingsret, og han kalder hende derfor Miss Butterchicken.
Hans dom er nemlig, at hun laver verdens bedste.
Christian er uddannet kok og har arbejdet som driftschef i mange år, så han kender til faget, men han har også erfaret, at der ligger nogle opgaver i hans nye job, der går ud over det at drive en café.
Café- og cateringvirksomhed i København. Socialøkonomisk projekt med beskæftigelsesforløb for kvinder med minoritetsetnisk baggrund. Læs mere på sendflerekrydderier.dk
– Vi er 100 procent selvdrevne og skal kunne konkurrere på markedsvilkår, men vi er samtidig et projekt med social baggrund. Det kræver en del ressourcer at håndtere de udfordringer, der er, når vi får praktikanter. For samtidig skal vi lave god mad og holde en café- og cateringvirksomhed kørende med cirka 100 kuverter ud af huset dagligt, siger Christian og forklarer, at praktikanterne kommer med mange forskellige baggrunde.
Sprogbarrieren er selvfølgelig en af udfordringerne, og dels af den grund er de to fastansatte kvinder så vigtige.
Christian har den regel, at i køkkenet tales dansk, så alle kan være med.
Fadimo nikker.
– Ellers forstår vi slet ikke hinanden. Det er dog ikke altid, det overholdes, når chefen ikke er der, røber hun.
– Vi er søde og rare, men vi er også sat i verden for at skubbe lidt til praktikanterne, supplerer Christian, der oplever, at man groft ridset op kan inddele dem i tre grupper.
– Vi møder dem, der aldrig gennemfører en praktik af forskellige årsager, og så dem der har mod og lyst til møde verden og ser det her som en mulighed for at lære mere dansk og forstå arbejdsmarkedet. De får enten mulighed for at blive ansat her, hvis vi er heldige at have en åbning, eller også bliver de klædt så godt på, at vi kan hjælpe dem videre i andre virksomheder.
Det er altid en glæde, når Christian og Fadimo ser kvinderne vokse og blomstre i deres praktiktid.
Når de lærer at begå sig ude i caférummet blandt kunderne og samarbejde og lave mad i store portioner i køkkenet og desuden får styrket deres sprogkundskaber.
Der er dog også en sidste gruppe, fortæller Christian.
Dem, der ufrivilligt eller frivilligt er langt fra arbejdsmarkedet og ikke ønsker at ændre på det.
– Der kan være noget kulturelt omkring familien derhjemme, som vi har svært ved at gå ind i. Det kan også være, de ikke har selvtilliden, og typisk falder de fra.
Det skifter dagligt, hvor mange praktikanter der er – denne formiddag er de to, foruden de deltidsansatte, som der i alt er 25 af foruden de frivillige.
Dagens hold har travlt nu, for frokostgæsterne er ankommet, og de farvestrålende fade bliver båret ind.
Flere er nysgerrige på cafeens navn.
Det stammer fra de kvinder, der kom til Danmark i 1980’erne og 90’erne, som ofte bad deres familie i hjemlandet om at sende flere krydderier.
Dengang kunne man nemlig ikke bare købe dem hos grønthandleren eller i supermarkedet.
Det er dog intet problem i dag, og på spørgsmålet om, hvor mange krydderier køkkenet egentlig har gang i, lyder svaret:
– Mange! Cirka 25 forskellige tørrede krydderier og seks friske krydderurter. Hver ret kræver sine krydderier.
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.