En jul, jeg aldrig glemmer: Claus Holm blev snydt for julemad i Wales

For cirka 15 år siden skulle vi holde jul hos min kones søster i Wales.

De bor langt ude på landet i et stort hus, der er pivkoldt om vinteren, men det gjorde ikke så meget til at begynde med, for vi hyggede os godt.

Jeg er jo en glad julegris, så da det blev den 24. december, så jeg frem til, at vi om aftenen skulle have klassisk dansk julemad.

Jeg vidste godt, at man i Wales holder jul den 25. december, så det var ingen overraskelse, at min svigerinde havde travlt i køkkenet med at tilberede kalkun og andre lækkerier til dagen efter.

Men da det så blev aften, og der stadig ikke var hverken and eller flæskesteg på vej i ovnen, fik jeg mine bange anelser. Godt nok spiser de altid sent i den familie, men skulle vi helt snydes for julemad?

Det kom desværre til at holde stik.

Da klokken var cirka 21.30, blev maden serveret, og vi skulle have dhal!

Jeg tænkte, ”det er kraftedeme løgn, det her. Det sker bare ikke!” Men jo, det gjorde det. Vi sad juleaften og spiste indisk linsesuppe i et pivkoldt hus.

Min kone syntes, at jeg skulle være åben over for maden, men det var jeg bare overhovedet ikke.

Der var rødvin til maden, og den var selvfølgelig også iskold, så jeg drak den som saftevand, indtil jeg blev pattestiv.

Derefter gik jeg sur op og lagde mig til at sove.

Dagen efter havde jeg tømmermænd. Men humøret blev heldigvis godt, da vi fik serveret masser af god, engelsk julemad, for min svigerinde er faktisk rigtig dygtig i et køkken.

Vi har været tilbage i Wales flere gange siden – bare ikke til jul.