Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
– Jeg vil bare så gerne leve mit liv nøjagtig ligesom alle andre unge, siger Sophie Hendriksen på 15 år. For 15 år siden var Familie Journal første gang på besøg hos Sophie og hendes forældre, Charlotte og Peter. Dengang var hun en yndig, lille baby, der desværre blev født med lidelsen diafragmahernie, også benævnt mellemgulvsbrok. Derfor blev Sophie født uden mellemgulv, hendes hjerte sad i højre side i stedet for venstre og alle hendes andre indre organer lå også forkert.
Dengang blev der født omtrent 10 børn om året med den lidelse, og det var kun omtrent halvdelen, der overlevede, afhængigt af hvor meget af mellemgulvet barnet manglede. Sophie manglede 80 procent.
Den første tid var Sophie ikke i stand til at spise selv, men fik mad via en sonde lagt ned direkte i maven. Så blev hun opereret, og indtil hun var 6 år, havde hun en slags ”omkørsel” i maven med en udvendig knap på maveskindet.
Læs også: Heste reddede Pernilles liv
Sophie har fået lavet et kunstigt mellemgulv, og hendes mave fungerer fint i dag. Det sværeste er lungerne, for hun vil aldrig få helt den samme lungekapacitet som andre mennesker. Sophies mål er – og har altid været – at være ligesom alle andre, og hvis nogen skulle finde på at mene, at hun måske var handicappet eller syg, så bliver hun rigtig rasende.
– Jeg vil gerne have lov til at leve mit liv, siger hun bestemt. Og når Sophie mener ”leve livet”, så er det ligesom de andre unge på hendes alder.
– Jeg ved godt, hvor meget jeg kan klare. Jeg spiller både fodbold og rundbold og træner, men en gang imellem holder jeg bare en lille pause, inden jeg bliver træt, og så går det fint igen, siger Sophie.
Det er ikke til at se, hvis man ikke ved det, men Sophie har også en skævhed i ryggen og en misdannet nakkehvirvel, men det holder hende selvfølgelig ikke fra at hoppe i trampolin, og med tiden har Charlotte og Peter fundet ud af, at de lige så godt kan stole på, at Sophie kan selv.
Læs også: Vibeke var syg i 10 år med anoreksi
Charlotte og Peter ville gerne have haft flere børn, men der kom ikke flere efter Sophie. De første år med Sophie var svære, siden fik Charlotte brystkræft og oveni en depression. Alt det er fortid nu, de er kommet over det, og vigtigst af alt: De er stadig sammen, for det er en fast sammentømret familie, der har kunnet få det bedste ud af alting.
Hun er kun 15 år ung, men somme tider er Sophie mere voksen end andre almindelige voksne, der ikke har gennemgået det, hun har. Det ved Charlotte og Peter, og netop derfor er de færdige med at bekymre sig.
Sophies krop har været igennem mange operationer. Senest blev hun opereret, fordi en popcornskerne havde lavet tarmslyng i hendes sarte mave. Men hendes sind er ikke til at slå ud, Sophie er stædig og livsglad og stadigvæk familiens største lille mirakel.