Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
- Mit forslag er, at man skal holde sine katte på egen matrikel, så man ikke gøre naboer og andre kede af det, når katte går ind til dem og tager fugle og smådyr.
Eller bor i nærheden af et naturområde, hvor kattene kan have en rigtig negativ effekt, fordi de tager egern og harekillinger.
Derfor vil jeg foreslå, man laver en stor voliere til sine katte, så de kan få frisk luft og leve et katteliv derude, uden det giver problemer med andre, siger Allan Nielsen, der er naturvejleder i Fugleværnsfonden.
Læs også om, hvorfor mange katte er rædselslagne for agurker
DR P4 Sjælland lagde en video op på sin Facebook-side tirsdag den 24. maj, hvor Allan Nielsen forklarer sin holdning til frit løbende katte.
Chefkonsulent for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse mener dog ikke, at alle katte skal indhegnes.
Allan Nielsen fra Fugleværnsfondens udtalelse har sandelig skabt røre i andedammen. P4 Sjællands Facebook-sides følgere er i en heftig debat i kommentartråden, hvor de hurtigt har delt sig i to fløje.
På den ene side står kattehaderne og raser over lokalområdets katte, der spiser fulge og smådyr og uden tilladelse smutter ind på andres matrikler.
- Jeg må lave alle mulige foranstaltninger for at holde andres katte væk fra min ejendom, fordi de strinter over det hele, lyder en kommentar på Facebook.
- Katte må udgøre det absolut største problem med drab af fugle og harekillinger, skriver en anden i kommentartråden.
Se også denne video om, hvordan katte viser kærlighed
På den anden side står katteelskerne og råber op om, at det er i kattens natur at jage og fejde rundt på egen hånd.
- Han (Allan Nielsen, red.) kender vist ikke kattes natur. De er rovdyr, og det vil være dyrplageri at holde dem inde i en stue eller indhegning, siger en anden af sidens følgere.
Dyrenes Beskyttelse mener, at man skal overholde loven om mark- og vejfred, om at man skal holde sine dyr på sin egen matrikel. Men med katte må vi også erkende, at det ikke er muligt, når man har en udekat, der ikke er i voliere eller i en indhegnet have. Sådan lyder det fra Jens Jokumsen, der er chefkonsulent for familiedyr.
- Det giver så meget til en kat, at den får mulighed for at løbe frit i naturen. Den får trænet sin naturlige jagtadfærd og får mulighed for at klatre og opleve naturens dufte, siger han.
I denne problemstilling vægter Dyrenes Beskyttelse kattens velfærd frem for fugle og smådyrs.
- Der er ingen arter, som er i tilbagegang, på grund af at katte løber frit i naturen, begrunder han.
Jens Jokumsen kan sagtens se, at fritløbende katte kan give nabostridigheder, og han mener, at man som katteejer og naboer må finde et kompromis.
- Som nabo til en katteejer må man indrette sig, så det ikke er attraktivt for kattene at opholde sig på ens matrikel - for eksempel ved at pakke hynderne til havemøblerne væk.
- Kompromisser er en del af at på tæt på hinanden, understreger han.
Har du besøg af en kat i haven, der ikke er din? Læs Dyrenes Beskyttelses pjece om, hvad du skal gøre, her.