Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
Gitte Olsen var på vej fra Samsøfestivalen og Gitte Schaloffsky på vej dertil, da deres biler stødte sammen og brød i brand. Hvis ikke højgravide Gitte O. havde handlet hurtigt, var ulykken endt katastrofalt. I dag er de to navnesøstre bedste veninder.
Et dramatisk flammehav
51-årige Gitte S. var nær brændt inde, hvis ikke Gitte O. kom hende til hjælp, straks efter hun havde reddet sin egen datter Lærke. Med datteren på armen fik hun bakset kvinden ud af bilen, hvorefter hun ringede 112. Få sekunder efter stod begge biler stod i flammer.
- Jeg tænkte hele tiden logisk og ved ikke, hvor jeg fik kræfterne fra. Men heldigvis lykkedes det, siger Gitte O., der har lidt svært ved at forliges med, at hun er en af hverdagens helte.
En sand heltedåd
I dag mødes de to kvinder ofte for at tale om børn, hus og have - men også om ulykken.
- Det er en god måde at få arbejdet med sine følelser, siger Gitte S., som ser sin navnesøster som en helt. - Havde Gitte ikke handlet så resolut, var jeg ikke i live i dag, tilføjer hun. Gitte O. og Lærke kunne hurtigt udskrives fra hospitalet efter ulykken, mens Gitte S. var indlagt i længere tid, hvilket desværre har forårsaget, at hun har mistet sit job.
- Det vigtigste er dog, at jeg overlevede. Jeg er Gitte dybt taknemlig for hendes heltedåd, forsikrer Gitte S.
Tekst: Claus Gjedsig
Læs også "Ulykken gav os et blomstrende liv"