Hun besluttede at blive rask

Elvi Brylles første møde med et sygehus var en glædelig oplevelse. For syv år siden fik hun og hendes mand, Allan, hjælp til at blive forældre ved reagensglasmetoden, og det kom der ønskebarnet Karoline ud af. Anden gang, den 41-årige social- og sundhedsassistent fra Odense fik brug for hospitalsvæsenet, var i dette forår, hvor det igen handlede om liv, men på en ganske anderledes måde. Elvi fik nemlig konstateret aggressiv kræft i lymfesystemet, og nu var det hendes egen overlevelse, hun pludselig skulle kæmpe for.

Altid en fighter
- Elvi har altid været fyldt med optimisme og kampgejst, og hun har været en fighter gennem hele sit sygdomsforløb, siger veninden gennem 24 år, Ingelise Høi Jensen, som indstillede Elvi til en julekurv, fordi: - Selv om Elvi var i strålebehandling, startede hun med at arbejde på halv tid, for hun skulle lige sikre sig, at de gamle blev passet ordentligt, og at kollegerne trivedes. Det er jeg vildt
imponeret over, skrev Ingelise i sit brev til os.

Elvi og Ingelise mødte hinanden som unge bagerjomfruer i samme butik i 1985, og det blev til et venskab for livet

Kom som et chok
Elvi Brylle var gennem ni år livredder i Odenses svømmehaller, før hun skiftede til hjemmeplejen i 1998. Det har hun aldrig fortrudt, for hun elsker sit arbejde og har altid anset sig selv for at være sund og rask med masser af energi. Derfor kom det også totalt bag på hende, da hun fik konstateret lymfekræft i marts i år.

Jeg besluttede mig for at blive rask

Blev grundigt undersøgt
- For år tilbage fik jeg fjernet en byld under venstre arm, og nu syntes jeg, at en ny var på vej, så min læge sendte mig både til scanning og mammografi på Svendborg Sygehus. Jeg blev undersøgt på kryds og tværs, uden at man fandt noget som helst unormalt, fortæller Elvi. Kun fordi hendes læge ikke følte sig helt sikker på resultatet, blev Elvi sendt videre til yderligere undersøgelse på Odense Universitetshospital, hvor hendes lymfekræft blev opdaget.

Kom bare an
- Det var da en frygtelig besked at få, men sådan noget skal man bare ikke sige til mig, for så bliver jeg både vred og stædig. Jeg sagde til mig selv, at nu kan kræften bare komme an, mig får den ikke taget livet af! Jeg skal dog ærligt indrømme, at lige i de første dage så jeg for mit indre blik nogle billeder af min egen begravelse. Men mange, jeg kender rigtig godt, var ikke med, og så vidste jeg, at det ikke var tid endnu…

Af Erik Pedersen

Læs om de andre modtagere af julekurve her.