Livshistorier
Min gæstfrihed blev taget for givet
Solen bager fra en blå himmel med et let skydække over middelaldermarkedet på Voergaard Slot, som ligger cirka midt imellem Aalborg og Frederikshavn. Det er en sommerdag i Danmark, når de er bedst. Der er en liflig duft af fladbrød over bål, tre musikanter spiller på middelalderlige musikinstrumenter, og musikken blandes med lyden af småsnakkende gæster og bjælder fra aktørernes bælter.
De mange gæster betragter henført de forskellige varer i handelsboderne. Blandt dem hopper en sulten, rød drage med en højde på omtrent halvanden meter rundt efter en grinende pige, som vifter fristende med en lang pind, der har en snor med en pølse i enden bundet på.
Inden i dragekostumet gemmer Ragnhild sig. Hun er 8 år og har været til middelalderdage på Voergaard Slot hver sommer hele sit liv sammen med sine forældre og to søskende. Det er hendes far, Jean, der har lavet kostumet. Ham og hans viv, Trine, er handelsfolk. De har en af de største boder på markedet, hvor de sælger middelalderligt håndværk som smykker, pynt og lædervarer.
– Det her er vores måde at koble af på. Det er sådan, vi holder ferie, forklarer Jean, der sammen med familien bor i et privat telt bag boden, når der er middelaldermarked.
Læs også: Ridderne slår sig løs og børnene må godt blive lidt bange
For 17. år i træk bliver området omkring Voergaard Slot i uge 29 til en tidslomme, der sender dig tilbage til det herrens år 1533. Der bliver nemlig holdt middelalderdage, hvor foreningen Voergaard Levende Historie og en stor flok frivillige arrangerer ni dage med handelsboder, mad, ridderturneringer, gøgl, musik og ikke mindst historisk formidling til glæde for de 30.000 gæster, der hvert år besøger markedet.
Familien Borglum bestående af Jean (44), Trine (45), Hjalmar (10), Ragnhild (8) og Vigdis (2) har næsten været med til middelalderdagene på Voergaard Slot siden begyndelsen.
– Dengang for 13-14 år siden var det kun lokale, der var med, og markedet bestod af seks små boder, fortæller Jean.
Selv om både Jean og Trine arbejder på fuld tid, får de alligevel tid til at tage til middelaldermarkeder året rundt.
– Vores rekord er 11 markeder på et år. Det er meget, når vi altid er afsted som aktører, for der skal megen forberedelse til, siger Trine.
– Det føles helt forkert at være på marked som gæst, siger Jean og fortsætter:
– Vi ser jo ikke på det, som om vi klæder os ud og leger middelalder. For os er det bare den måde, vi lever på, når vi er afsted.
Se også: Mit liv er i manegen
Ved siden af sit job som pædagog er Jean professionel illustrator og interesserer sig meget for middelalderens håndværk.
Året rundt producerer Jean blandt andet tinmærker, smykker og lædervarer som masker, punge og sko, der alle er håndsyede. Det sælger han og familien på forskellige middelaldermarkeder i løbet af året i deres bod med navnet Anno Domini, hvilket betyder ”det herrens år”. Der er ingen tvivl, når man spørger, hvilket middelaldermarked familien glæder sig mest til.
– Det er helt klart middelalderdagene på Voergaard Slot! siger Trine.
– I dagtimerne sælger vi varer til gæsterne, og når markedet lukker kl. 17, hygger vi os med de andre aktører. I aften skal vi for eksempel have helstegt pattegris, som har stegt over bålet hele dagen, fortæller Jean.
– Og så er markedet perfekt for børnefamilier. Vi kender hinanden og hinandens børn, så vi er helt trygge ved, at børnene bare render frit rundt og leger, indskyder Trine.
Det er vigtigt for Trine og Jean, at middelaldermarkeder er en del af deres børns opdragelse.
– Det er vigtigt at kende sin fortid. Så forstår man ting bedre, siger Jean.
– Og børnene elsker at være her. De har fået gode venner, som de kun ser, når vi er på middelaldermarked, fortæller Trine.
– Ja, nogle gange har vi i spøg kaldet det for Cirkus Middelalder, fordi det næsten er den samme flok af aktører, der rejser fra marked til marked i løbet af året, siger Jean med et grin.
Læs også: Morten Olsen: Sådan nyder han pensionisttilværelsen
Det er også familiens måde at koble af på. De slukker mobiltelefoner og tablets, og i stedet omfavner de lejrlivet.
Det er mest middelaldermarkeder i Danmark, familien tager til. Men de har andre planer for fremtiden.
– Når børnene bliver lidt ældre, vil vi gerne til middelaldermarkeder rundt om i Europa. Der bliver holdt nogle store markeder i Frankrig og Gotland, som vi håber på at besøge – både for oplevelsen, men også for at få nye inputs til, når vi er aktører på markeder herhjemme, fortæller Trine.
– Vi forsøger hele tiden at tænke nyt. Ikke kun vores familie, men også foreningen bag middelalderdagene. Der skal være noget nyt hvert år – om det så er musik, mad, gøgl eller noget andet. Der er nemlig mange gæster, som kommer igen år efter år, og de skal blive ved med at få en god oplevelse, forklarer Jean.
Han sidder på en bænk ved siden af boden og kigger på gæsterne, der myldrer frem og tilbage på markedets gennemgående vej. En høj herre i en blikfangende mørkeblå kåbe, en spids hat og med en lang guldstav i hånden kommer forbi i selskab med en meget velklædt kvinde. Det er Stygge Krumpen og jomfru Elsebeth Gyldenstjerne. Da Jean ser dem, rejser han sig, løfter sin hat og hilser med ordene:
– Guds fred, biskop.
– Guds fred, kvitterer Stygge Krumpen med.