Livshistorier
Min gæstfrihed blev taget for givet
Når jeg ser på Cindy, ser jeg en glad, dejlig og nysgerrig pige, siger Robert, mens han ser forelsket på sin kæreste. Cindy og Robert bor i et rækkehus på Amager, de har været kærester siden juni 2012. Til januar skal de have deres første barn sammen, en lille pige.
Cindy er i dag 34 år. I 17 år af sit liv har hun været i behandling i psykiatrien. Da hun er 15 år, bliver hun hvirvlet ind i et massivt hashmisbrug, og hashen er kun begyndelsen på et mareridt, som ser ud til ikke at ville tage nogen ende. Som 18-årig får hun nemlig konstateret paranoid skizofreni, og det, hun i dag husker fra alle årene, er angst, paranoia og vrangforestillinger.
Sin barndom tilbringer hun i Vemmedrup på Midtsjælland, hvor hun vokser op med sin mor, far og lillebror. De er en helt normal familie. Cindy går til ridning, og hun har nogle gode veninder i skolen. Men da Cindy er 12 år, bliver forældrene skilt.
Får en hashpsykose
- Det gør noget ved mig. Jeg er ikke glad længere, men mere vred. Lige så stille får jeg en anden omgangskreds, og jeg begynder at hænge ud på Christiania, hvor det er nemt at få fat på hash, fortæller Cindy.
Cindy begynder at bruge hashen som en flugt.
- Jeg har ikke lyst til at bo hjemme, så jeg flytter sammen med min daværende kæreste, siger Cindy. Og hendes solide hashmisbrug gør, at hun ender i en hashpsykose.
- Det er noget af det værste og mest uhyggelige, jeg har prøvet. Jeg var alene i lejligheden, og pludselig kunne jeg høre stemmer. Jeg hørte folk i lejligheden, som i virkeligheden ikke var der, planlægge, hvordan de skulle slå mig ihjel.
Cindy turde ikke gå 10 meter alene. Derfor blev hun nødt til at komme i en plejefamilie, som hele tiden kunne tage sig af hende.
- Hverdagen kan jeg ikke håndtere, fordi min angst er så slem. Så jeg bliver indlagt på ungdomspsykiatrisk afdeling i Holbæk.
I Holbæk får Cindy diagnosen paranoid skizofreni.
Læs også: Fra hashmisbrug til fast job
Ny behandler hjælper
Cindy selv, hendes familie, afdelingen, hun var indlagt på, og hendes sagsbehandler beslutter efter et år, at Cindy skal på et bosted. Herfra stopper hun én gang for alle med at ryge hash. Der går otte år på bostedet, og Cindy tager skiftevis et skridt frem og et tilbage.
- Så fik jeg en ny behandler, og hun gik ind i mig, som ingen behandler før havde gjort. Hun troede på mig, og hun fik mig til at arbejde med mig selv og at overvinde den angst, jeg hele tiden havde. Hun udfordrede mig, åbnede op for mine drømme og overbeviste mig om, at jeg kunne blive rask og få et job og en familie.
- Og nu skal jeg være mor. Det er fantastisk!, siger Cindy.
- Jeg har ikke fået stemplet "rask". Men jeg har ingen symptomer, og jeg tager ingen medicin. Jeg er 100 procent hashfri. Og jeg sætter aldrig nogensinde min fod i det miljø igen.
Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!
Kun 20,- per stk.