I Riga har vi opdaget, hvor lykkelige vi er

I lighed med de fleste andre 37-årige, danske kvinder har Anna Sophie Brandhof bestemt aldrig drømt om et liv som hjemmegående. Da hun i august 2013 flyttede fra Vanløse til Letlands hovedstad, Riga, sammen med sin ægtemand, 42-årige Søren Feldstedt, og deres børn Freja og Simon, som i dag er 7 og 4 år, havde hun i seks år været ansat som ergoterapeut i Herlev ­Kommune.

- I Danmark er vores identitet tæt knyttet til vores arbejde. Et af de første spørgsmål, vi altid stiller nye bekendtskaber, er som bekendt: "Hvad laver du?" Her i Letland er det mere normalt at gå hjemme. Og hvis man forestillede sig, at jeg alligevel skulle have et job her, ville det aldrig kunne betale sig. Dels ville det kræve, at jeg lynhurtigt lærte lettisk. Dels ville jeg have en arbejdsdag, der varede helt til klokken 18 - og til en lav, lettisk løn. Og oveni ville vi under alle omstændigheder være tvunget til at hyre en barnepige, da børnene har fri fra skole klokken 15, forklarer Anna Sophie.

Børnene taler engelsk

- Freja og Simon har gået på en international skole, siden vi kom hertil. Simon har med andre ord gået i skole, fra han var 2½ år, og kan allerede skrive "mor". Freja har en halv times lektier for hver dag, og begge børn taler og lærer naturligvis engelsk, hvilket er en stor gave at få med i købet, siger hun.

Søren arbejder for it-firmaet Atea, og familiens udenlandske eventyr begyndte, da han blev udstationeret i Riga, hvor han skulle være med til at opbygge et servicecenter og oplære lettiske medarbejdere. Om et halvt år rinder hans i alt to år lange udstationering ud, og familien sætter atter kurs mod Vanløse og det hus, som en anden familie i mellemtiden lejer.

Nicolai har rejst i hele verden. Læs om ham her.

I Riga bor de i en fremlejet, møbleret, 120 kvadratmeter stor lejlighed i en relativt nybygget ejendom - et stykke fra centrum, men heldigt nok i gåafstand til såvel børnenes skole som Sørens arbejde.

- Vi har alt, hvad vi skal bruge, inden for rækkevidde. Hos den lokale frisør bliver børnene klippet for den rørende sum af 5 euro stykket, fortæller ægteparret.

Ridning og yoga

Da parret i 2013 tog imod tilbuddet om at rykke teltpælene til Riga, så de det som en chance for at få en kulturel oplevelse.

- Og havde det vist sig, at børnene ikke var glade og trivedes med vores nye liv, er jeg ret sikker på, at vi var taget hjem igen. Nu er det jo også så heldigt, at de er to. De har haft stor glæde af at have hinanden, siger Søren. Og Anne Sophie tager over:

- I mangel af mit vante arbejdsliv skal jeg jo selv bygge en meningsfyldt tilværelse op her. Derfor har jeg genoptaget nogle af de interesser, jeg ikke har haft tid til at dyrke i mange år: Jeg er begyndt at ride, hvilket jeg sidst gjorde, da jeg var 19. Og jeg går til yoga.

Yoga fik Birgitte på højkant. Nu giver hun glæden videre. Læs hendes historie her.

- Derudover er jeg dybt engageret i børnenes skolegang og aktiv i den såkaldte Parent Teacher Organization, en slags forældreråd, der arrangerer begivenheder på skolen, fortæller Anna Sophie, der også er involveret i velgørenhed via kvindeklubben International Women's Club, hvor hun tilmed har fået et par nye, danske veninder.

Ud i naturen

- Det bedste ved at komme til Riga har dog været, at vi som familie har fået mere ro og tid til hinanden. I Danmark var vi en typisk børnefamilie, der altid var lidt bagud med de mange gøremål i en travl hverdag. Her er det anderledes: Når børnene har fri, har jeg allerede taget mig af indkøb og rengøring, og vi kan hygge os sammen, siger hun.

- I og med, at vi ikke skal slå græs og klippe hæk, når vi har fri, kan vi bruge weekenderne på familiesamvær. I virkeligheden har vores tid i Letland åbnet vores øjne for, hvor lykkeligt et ægteskab vi i grunden har, fortsætter Søren.

- Vi nyder at gå på byens ufatteligt store marked, hvor man kan købe alt fra grønsager til røgvarer, oste og andre delikatesser. Og så har vi fra begyndelsen brugt rejseguiden "Turen går til Letland" flittigt. Noget, man ikke umiddelbart forbinder landet med, er den helt forrygende natur med hvide, brede sandstrande og store skove. Og det er blevet til mange lørdagsudflugter, hvor vi har badet, lavet mad over bål eller simpelthen fundet os en afsides legeplads med en gammeldags karrusel af den slags, der kører med håndkraft, fortæller parret.

- Til august vender vi permanent tilbage, og så skal jeg i gang med at lede efter arbejde. Men jeg er fortrøstningsfuld. Det er trods alt i hovedstaden, de fleste arbejdspladser findes, siger Anna Sophie Brandhof.

Læs her om Lisbet, der fandt lykken i Italien.