Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
Af Helle Lyngbo
Så du mandagens 4-Stjerners Middag med SF-formand Villy Søvndal, model Jackie Navarro, skuespiller Jan Linnebjerg og chefredaktør Anette Kokholm?
I aften kommer to'eren - og det bliver aftenen, hvor Jackies hunde bliver stopfodret under bordet, så de ikke gør, hvor håndlæseren Krumme sætter Jan Linnebjerg skakmat, og hvor Villy Søvndal ikke spiser op, fordi maden er rå.
Det fortæller Familie Journals chefredaktør Anette Kokholm. Tjek tv-programmerne her (link fjernet)
Villy, Jan og Anette med håndlæseren Krumme
En ægte voksen-middag
Tirsdagens middag foregår hjemme hos Jackie Navarro:
- Jackie var den yngste på vores hold, og alligevel kastede hun sig modigt ud i en rigtig voksen-middag med kammuslinger, bøffer og dessert.
- Desværre var det ikke stegt helt færdigt, så de små hunde fik godbidder konstant, også for at forhindre dem i at gø hele tiden, fortæller Anette Kokholm.
- Vi måbede noget, da håndlæseren Krumme trådte ind i lokalet, for med Jackies fortid som letpåklædt model, havde vi nok forventet en anden slags underholdning.
- Men det var virkelig sjovt og meget tankevækkende, for Krumme ramte os alle rent. Især Jan og Villy fik nogle skrappe og kærlige ord med på vejen, siger Anette forud for aftenens udsendelse på Kanal 5. (link fjernet)
HER ER JACKIES VOKSEN-MIDDAG
Forret
Kammmuslinger med tangsalat
Kammuslinger steges på pande i 1 min på hver side ved hård varme.
Tangsalat købes hos fiskehandleren og lægges som pynt på tallerkenen.
Hovedret
Amerikansk højreb med rösti og rucola-pistacie-salat
Amerikansk højreb steges 2 min. på hver side ved høj varme.
Rösti: Kartofler skrælles og rives, og vandet presses ud af de skrællede kartofler. Derefter puttes de på panden, mens de bliver stive, derefter i ovnen i 20 min.
Champignonsauce: Løg og svampe steges i smør, til saften er ude af dem. Fløde kommes oveni, saucen blendes og smages til med oksebouillon, salt, peber og kulør efter smag.
Rucola-pistaciesalat: Tranebær, rucola, pistacienødder, frisk citronsaft og tomater blandes sammen og smages til med gourmetolie.
Jackie serverede hvid chokolademousse til
dessert, og i modsætning til et par af
konkurrenterne havde hun selv lavet den
Dessert
Hvid chokolademousse
Hvid chokolade smeltes i vandbad. Piskefløde piskes i, flormelis og chokolade samt æggeblommer vendes i fløden og stilles i køleskab i nogle timer.
Jordbærsirup: Friske eller frosne jordbær blendes med lys sirup
Se, hvad Jan Linnebjerg serverede
Læs om Villy Søvndal: Her er mit liv
Vind 4-Stjerners Middag på Kong Hans