Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
På den sidste lørdag i august giftede Jacqueline og Arne sig i den smukke Olsker Rundkirke på Nordbornholm. Her er tale om to mennesker, som kommer fra hver sin del af verden og har mødt hinanden sent i livet, men det gør bestemt ikke kærligheden mindre.
Jacqueline fortæller om sit første møde med ham. Det fandt sted over telefonen fra København og til Tejn.
- Da jeg hørte hans stemme, tænkte jeg "oh girl, you're in trouble", siger hun og ler sin perlende latter.
Arne Rafn Jacobsen blev født i 1933 på Amager og fire år senere kom Jacqueline Smith til verden i Harlem, New York.
Arne flyttede for 10 år siden fra Vallø til sit hyggelige hus på Bornholm.
-Jeg blev helt fascineret af, at der både var en å og klipper i baghaven. Det er jo lige noget for sådan en københavnerdreng som mig, siger Arne.
Han har - blandt andet - været gift med en bornholmsk kvinde og har nu også både børn, børnebørn og oldebørn på øen.
Læs også om Viggo Sommer, som havde mistet troen på kærligheden, indtil han mødte Benedikte
Dansede som ung
Populære artikler på familiejournal.dk
Opskrift på en anderledes æblekageOpskrifter på nordisk strikSjov video: udbryder hesten MariskaJacqui, som hun kaldes, har boet i byen Altadena i Californien cirka 50 kilometer fra Los Angeles. Hun har beskæftiget sig med mange ting gennem livet. Blandt andet været danser, advokatsekretær, arbejdet i bank, og haft eget cateringfirma. Fra et tidligere ægteskab har hun to sønner.
Jacqui er særdeles berejst og har set meget af verden. Hun var besøgte Danmark første gang i 2008, da hun kom til landet med en guddatter, som har en dansk far og en amerikansk mor.
Guddatterens far sagde til Jacqui, at han kendte en mand, han syntes, hun skulle møde. Og der blev der etableret en telefonisk kontakt til Tejn.
Det var, da hun hørte stemmen i røret, at hun straks vidste, at hun muligvis var på vej ud i kærlighedens farlige minefelt.
Læs også om parret, som fandt kærligheden til seniordans
Oldefars brune kæreste
Arne hentede hende ved færgen i Rønne, og Jacqui havde planlagt at blive i fem dage, men det blev til syv.
Siden da har hun boet hos ham to gange tre måneder hvert år, og hun er for længst blevet introduceret for familie og venner. Nu er de altså blevet rette ægtefolk, og hun er flyttet permanent til Tejn .
- Noget af det dejligste er Arnes oldebarn, som til sin mormor sagde: "Jeg kan virkelig godt li' oldefars brune kæreste," siger Jacqui og stråler ved tanken.
- Det er simpelthen så sødt, og den historie fortæller jeg til alle, jeg kender, tilføjer hun.