Artikler
Dorte havde endetarmskræft
Alderen tynger nemlig ikke den legendariske englænder, der i januar og februar i forbindelse med sin kommende serie "Den frosne planet" har været på optagelse på både Nord- og Sydpolen.
Ganske imponerende gået af en herre, der fylder 84 år til maj.
Aldrig i livsfare
- Selvfølgelig er det ikke så let, som da jeg var 18. Men jeg har tænkt mig at fortsætte lige så længe, jeg kan tænke, og mine ben vil flytte sig, fastslår tv-veteranen, som efter eget udsagn aldrig har været i livsfare.
- Når man som jeg bestræber sig på at observere dyrene i deres naturlige omgivelser og ikke forstyrre dem, bliver man ikke angrebet.
- Når det handler om vind, vejr og elementernes rasen, har jeg oplevet lidt af hvert. Men den slags er i mine øjne ikke fare. Det er ubehag, siger han.
- For nylig var jeg i Marokko i forbindelse med en anden ny serie om meget gamle fossiler. Desuden arbejder jeg på en tredje serie om forhistoriske flyveøgler.
Når jeg er færdig med det hele, er jeg 86 eller 87. Og til den tid vil jeg nok overveje, om det er tid at stoppe. Men hvem ved?
Med mere end et halvt århundredes erfaring i tv-faget er David
Attenborough ikke uvant med at se sig selv på skærmen
Startede i 50'erne
David Attenborough fik allerede i begyndelsen af 1950'erne job hos BBC, hvor han de første par år lavede tv om alt andet end sine fagområder, dyr og natur.
- Det var jo i fjernsynets barndom, hvor vi var seks mennesker til at lave alle de programmer, der ikke var fiktion. Og jeg tog min del at slæbet. Men efterhånden, som tv voksede, blev der mulighed for at specialicere sig.
- Min første naturserie var "Zoo Quest", der kørte i årene 1954 til 1963. Jeg rejste til tropiske lande med et hold fra Londons zoologiske have, og målet var at indsamle dyr til haven. Sådan gjorde man dengang.
Tog dyrene med hjem
En del af dyrene endte dog med at komme til at bo hos tv-manden i hans hjem i London-forstaden Richmond.
- Så jeg har haft et utal af eksotiske dyr. Fra pytonslanger og gibbonaber til papegøjer og parakitter, fortæller Attenborough, som i årene 1965 til 1972 holdt pause fra dyrene til fordel for et administrativt job i BBC.
Tv-manden har haft et utal af dyr med sig hjem,
men denne her fætter optræder nu bare i næste
uges BBC-film
Pas på kloden
Tv-mandens film indeholder ofte en advarsel og en opfordring til menneskeheden om at passe bedre på vores klode. Og som den naturelsker, han er, har han de senere år været meget engageret i miljøspørgsmål.
- Jeg er sikker på, det har gjort en forskel, og at ikke bare mine udsendelser, men også andre naturprogrammer på tv har været med til at åbne folks øjne og gøre mennesker bevidste omkring at bevare verdens natur, siger David Attenborough.
Af Johan Isbrand
Foto: Jytte Nielsen
Læs om denne uges film-oplevelser her