Livshistorier
Min gæstfrihed blev taget for givet
- Rudolf og jeg har været kærester, siden vi gik i gymnasiet, og han har altid vidst, at musikken betyder lige så meget for mig, som Lundsgaard betyder for ham. Så hvis han ville have mig, måtte han også tage "hele pakken", ler jazzsangerinden Vini Iuel, der giftede sig ind i den danske ur-adel og fik en herregård i "medgift".
Fra fængsel til Brasilien
- Efter gymnasiet havde jeg en jazztrio og kom i forbindelse med Brasiliens største musiknavn, Hermeto Pascoal. Han vendte op og ned på mit musikalske univers i en grad, så jeg bare måtte til Rio og opleve ham. For at tjene penge til rejsen, arbejdede Vini som fængselsbetjent i et halvt år, inden hun tog til Rio. Her aflagde hun sangprøve hos Hermeto Pascoal, og fik lov at gæsteoptræde ved hans næste koncert.
-Jeg spillede med ham i New York, hvor jeg også gik til optagelsesprøve på New School of Music. Jeg blev ikke alene optaget, jeg fik tilmed et stipendium, fortæller Vini, der dog savnede Rudolf. Efter et par år tog hun hjem til ham og sammen flyttede de ind på avlsgården til "Lundsgaard", hvor de stadig bor.
Tag mig som jeg er
- Det kan godt være, at jeg er en utraditionel godsejerfrue, men det er ikke noget, jeg bekymrer mig om. Jeg forsøger at være et ordentligt menneske, og så må andre bare tage mig, som jeg er, siger Vini, der sammen med Rudolf har børnene Felix på ti år og Thalia på fem.
- Nu er jeg mere kommet "på hjemmemarkedet" i Danmark og Skandinavien, siger Vini, der har udgivet en række cd'er, bl.a. sammen med jazzpianisten Thomas Clausen.
- Stedet her har jeg jo ligesom fået i tilvalg, og jeg nyder at vågne op om morgenen og være midt i dette paradis. Jeg føler mig meget forkælet her, og Rudolf har altid givet mig plads til at forfølge mine drømme. Og det er vigtigt i et ægteskab - med mig, understreger Vini.