Jeg måtte lære, at jeg er god nok

Da Britta træder ind i den store stue, får hun et chok. Gennem de tunge røgskyer kan hun se en masse mennesker sidde rundtomkring, nogle spiller kort, andre sidder med små tøjdyr på maven. I et hjørne af stuen sidder en lille kvinde og hoster hult, mens hun tager en ordentlig slurk rødvin.

- Det lignede et ragnarok, og det var altså her, jeg håbede at få hjælp til mine store problemer, fortæller den 55-årige kunstner og foredragsholder, der efter et tv-program i 90'erne om nu afdøde og meget medieomtalte behandler Ellen Sander Jacobsen havde besluttet, at netop Ellen var hendes vej til at komme af med de lidelser, der plagede hende.

Men da Britta nåede frem til Ellens adresse, var hun i første omgang tæt på at vende om på dørtrinnet.

Læs også om Lykke, der healer ved hjælp af lyd

Som at rejse jorden rundt

- Jeg var i forvejen rædselsslagen over hendes metoder, som jeg jo havde set i fjernsynet, og som den skarpe, intellektuelle type, jeg helst så mig selv som, havde jeg forventet noget helt andet, da jeg ankom til hendes "klinik". At krydse det stuegulv fra indgangsdøren hen til Ellens plads var lige så stor en udfordring for mig som at rejse hele jorden rundt.

Men Britta nåede trods bankende hjerte og stor skepsis frem til Ellens stol.

Populære artikler på familiejournal.dk

- Hun kiggede bare op på mig, bød mig velkommen og sagde, at der stod øl i køkkenet, hvis jeg havde lyst. Og det var lige præcis, hvad jeg trængte til for at sunde mig oven på synet af dette mærkværdige sted.

Britta satte sig for at snakke lidt med de andre gæster.

- De spurgte, hvad jeg kom for, og da jeg sagde tinnitus, kom det ovre fra Ellen: "Det er, fordi du ikke lytter til de roser, du får. Til sidst bliver man døv!"

Lyt til ros

Britta måtte forklare Ellen, at hun som musikkunstner ofte stod på scenen, elskede at optræde og fik masser af roser.

- Ellen påstod, at de ikke fyldte noget i mig, og at jeg skulle tænke over, hvordan jeg modtog roser. Jeg blev helt mundlam. Selv om jeg har læst psykologi siden 12-årsalderen, satte hun mig til vægs med de korte bemærkninger. For hun havde jo ret! Jeg var ikke uddannet musiker, så inderst inde har jeg altid haft følelsen af ikke at være en rigtig musiker og dermed ikke have rigtig lov til at optræde. Og det betød selvfølgelig, at jeg aldrig tog ærligt imod den ros, jeg fik.

Lærte meget om sig selv

Under besøget hos Ellen lærte Britta flere ting om sig selv, end hun nogensinde havde drømt om.

- Jeg var hos hende i tre dage, og jeg tudede alle dagene. Hun kom forbi mig og lagde en lille ærtebælg på min mave, mens hun fortalte mig, at jeg var ligesom prinsessen på ærten, mærkede alting og tog alting for tungt, og så kom hun tilbage med en lille tøjhund og sagde, at jeg hele tiden fungerede som en lille hund, der konstant spurgte, om den nu måtte være her.

Og sådan blev hun bare ved - hun ramte fuldstændig rent ind i mit inderste, og langsomt fik jeg øjnene op for, hvad der i virkeligheden var mit reelle arbejde her i livet: at lære, at jeg er god nok, og at jeg ligesom alle andre selv vælger, hvilket liv jeg vil leve.

I det lille skovhus fortsætter Britta sin selvudvikling.

- Det er jo et arbejde, vi har hele livet igennem. Vi skal lære at tage alvorligt, at vi har et ansvar over for os selv og vores omverden. Mange tænker, at de ingen betydning har, men det har enorm indflydelse på vores omgivelser, om vi tager ansvar for os selv.

Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!

Kun 20,- per stk.