Livshistorier
Min svigerfamilie reddede mit ægteskab
Af Johan Isbrand
Hvad er det værste, du har oplevet?
- Jeg mistede min far i maj i år, så på det rent personlige plan har det været et hårdt år for mig, og sårene er stadig åbne.
Hvem har betydet mest for dig?
- Min far. Det var ham, der inspirerede mig til allerede i en tidlig alder at kaste mig ud i musikken.
Han skrev selv musik, og gennem ham lærte jeg en masse skønne mennesker at kende.
Er du overtroisk?
- Ja, lidt. Jeg tror på, at der er ting mellem himmel og jord, som ikke kan forklares. Og det er jo en smuk tanke.
Om jeg ligefrem vil bruge betegnelsen spøgelser, ved jeg ikke. Men jeg tror, at et menneske, der dør, efterlader sig nogle energier, som andre kan mærke. Og det gør i virkeligheden døden lidt mindre skræmmende at tænke på, at det hele ikke bare ender med tomhed.
MARIA LUCIA
Fulde navn: Maria Lucia Heiberg Rosenberg
Født: 9. februar 1984 i Århus
Bopæl: København
Stilling: Sangerinde og skuespiller
Ægteskabelig status: Single
Børn: Ingen
2009 har i den grad været dit år: to store musicalroller og en tv-serie. Hvordan har det været?
- En kæmpe oplevelse, men også hårdt.
Jeg startede dagen klokken fem om morgenen med at blive sminket, filmede til klokken 17, spillede teater om aftenen og var først færdig ved midnat.
Sådan et program kan man knække nakken på i længden.
Det har været spændende at skubbe grænserne for min egen udholdenhed. Men det koster noget: Privatlivet har der været meget lidt overskud til.
Hvad kan du se frem til i året, der kommer?
- I januar står den på nytårskoncerter med Preben Kristensen og Prinsens Musikkorps.
Vi skal på turné rundt i landet, og det glæder jeg mig meget til.
Jeg har også planlagt at rejse en del i 2010 og ser bl.a. frem til at komme tilbage til New York, hvor jeg opholdt mig i tre måneder i 2007.
Men jeg har også mere eksotiske rejsemål i tankerne: Mexico, Caribien eller Fiji-øerne. Varme, palmer og sand mellem tæerne er lige, hvad jeg har brug for, så jeg kan falde helt til ro efter et travlt år.
Tøjet til nytår
Sy selv en sød kjole til nytår, som også kan bruges til hverdag
Maden til nytår
Er du til torsk, der oven i købet er nem at lave, så se her
En lækker, syrlig dessert er den perfekte afslutning på nytårsmiddagen
Har du et sjovt, hyggeligt eller dejligt nytårsminde, eller bliver din nytårsaften i år bare noget ganske særligt, så fortæl os om det i kommentarfeltet nedenfor