Livshistorier
Min gæstfrihed blev taget for givet
Der står chokoladeboller på bordet, da Familie Journal besøger familien Vium i det sydøstlige Odense. De er dog ikke af den gængse slags fyldt med sukkersnask, men derimod sunde, grove boller med fuldkornsmel.
– Der er små stykker af kogechokolade, men dejen er en grundopskrift fra en af julemærkehjemmenes egne kogebøger. Vi har købt hele striben af dem, så vi altid kan lave maden på sundest mulige vis, fortæller 48-årige Karina.
Hendes 14-årige datter Signe afsluttede i november et ti ugers ophold på Julemærkehjemmet Skælskør på Sydsjælland.
Hendes far, Henning, 49, supplerer:
– Hele familien har ændret spisevaner. Vi spiser slet ikke brødprodukter af rent hvidt mel længere. Før i tiden kunne jeg slet ikke forestille mig at spise brød med fuldkorn til morgenmad, men det har jeg lært nu.
Da Signe ankom til Skælskør den 26. august i år, var hendes mål at tabe 10 kilo. Nu og her har hun tabt 17, mens hendes selvtillid er vokset tilsvarende. Også hendes mor er imidlertid blevet 15 kilo lettere, mens der er blevet 5 kilo mindre af hendes 11-årige lillebror Kristian.
Læs også: Det handler ikke bare om de ekstra kilo (link fjernet)
Efter 5. klasse begyndte Signe at opleve problemer i skolen.
– Jeg blev hverken valgt fra eller mobbet, men jeg trak mig selv væk fra sociale sammenhænge og var meget stille og tilbageholdende. Jeg følte ikke, jeg var god nok til at være en del af fællesskabet. Det kom sig af min dårlige selvtillid og var udelukkende noget, der foregik i mit eget hoved, husker hun.
Samtidig skippede hun ofte sin medbragte mad og skiftede den ud med skolebodens tilbud, hvilket forværrede hendes vægtproblem. Og en dag, da hun var fyldt 13, gjorde sundhedsplejersken hende opmærksom på, at hvis hun kunne tænke sig et ophold på et julemærkehjem, skulle hun slå hurtigt til. Aldersgrænsen på hjemmene er nemlig 14 år.
– Jeg kendte nogle fra min håndboldklub, der havde været på julemærkehjem og fået meget ud af det. Og en aften, hvor jeg tilfældigvis havde set en reklame for julemærkehjemmene, besluttede jeg mig for at gøre det samme. Den 1. august var vi til formøde på hjemmet i Skælskør.
– Jeg fulgte en madplan, som jeg stadigvæk gør. Alt efter ens alder, højde og vægt har man lov til at få enten 1.200 eller 1.800 kalorier om dagen.
Læs også: Julemærkehjemmet hjalp Steffan
En stor juletradition i familien er bagedagen på Hennings arbejde. Et årligt hyggearrangement, som Signe insisterede på at deltage i også i år, og det ofrede hun hjertens gerne fredagsslikket for, hvilket gjorde hendes forældre både rørte og stolte.
– Det, jeg savner mest i juletiden, er julesmåkager som brunkager, pebernødder og klejner. Men i stedet for at undvære dem helt nøjes jeg med en enkelt eller to og stopper dér. Jeg er glad for, at der findes noget, der hedder klementiner. De hører til julens lækkerier og er samtidig uskadelige frugter, siger hun.
Juleaften holder familien i år hos Karinas forældre i det jyske.
– Det bliver med helt almindelig, klassisk julemad, og så handler det jo ligesom i andre sammenhænge om ikke at overdrive mængden. Af hensyn til Signe bliver der desuden noget rødkålssalat som alternativ til den traditionelle, varme rødkål. Min mor er god til at lave mad, siger Karina.
Henning og Karina er i det hele taget meget stolte af datteren:
– To uger efter at hun var kommet hjem, deltog hun i et informationsmøde i Kerteminde for børn, der overvejede at tage på julemærkehjem, og deres forældre. Hun stillede sig bare op og fortalte løs. Det havde hun ikke turdet for et halvt år siden, fastslår Karina Vium.