Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
Sognepræst Martin Corfix har langt tydeligere end de fleste af os mærket den store betydning, julen har for mennesker. Ikke mindst har han oplevet den som orlogspræst i Søværnet, hvor han siden 2002 har været på jævnlige, tre måneder lange missioner til søs.
– I 2010 var jeg med krigsskibet Esbern Snare i Adenbugten, hvor formålet var at bekæmpe pirater. Datoen for hjemrejsen var i slutningen af oktober. Og når man har et par uger tilbage af sådan et togt, bliver det meget tydeligt, at man savner familien og længes efter at komme hjem. Det var på det tidspunkt, jeg bemærkede, at besætningsmedlemmerne begyndte at nynne og fløjte julesange. De forbandt simpelt hen sangene med samværet med familien, som de så frem til at komme hjem til, fortæller Martin, der er 57 år og sideløbende med indsatsen i Forsvaret har sit hovederhverv som sognepræst i kirkerne i Uggeløse og Lynge.
Kirkerne ligger blot to kilometer fra hinanden nordvest for København. Og Familie Journals udsendte har sat præsten stævne i Uggeløse Kirke, i anledning af at den i år er blevet udvalgt som bladets julekirke og således i en smukt tegnet udgave pryder forsiden af nærværende julehæfte. Kirken er opført omkring år 1150 og er dermed fra kirkebygningens storhedstid i Danmark.
– Desværre er der ikke så meget af det originale inventar tilbage efter den fornyelsesbølge, der gik over landet i 1840’erne. I søsterkirken i Lynge var de noget bedre til at passe på deres gamle kirkeinventar og har både bevaret alter, prædikestol og bænkerækker. I Uggeløse er det stort set kun døbefonden af granit, der er bevaret fra kirkens opførelse, siger Martin, der har været præst i pastoratet siden 1998.
Julehæftet er på gaden den 15. - 20. november 2021.
Han fik sin teologiske embeds-eksamen i 1996 og blev samme år vikarierende præst i Hornbæk og Hellebæk sogne. Han har denne jul dermed 25-års jubilæum i præstegerningen.
– Ja, det er en dejlig, lille julegave at få. I 2023 har jeg i øvrigt 25-års jubilæum med Forsvaret, fortæller han.
Sidste år hed årets julekirke i Familie Journal Solrød Kirke. Læs om den her.
Allerede i årene 1991-96 arbejdede Martin som regimentsmusiker – senest i Sjællandske Livregiments Musikkorps, mens han færdiggjorde sine teologiske studier. Han er privatuddannet trompetist hos solotrompetisten i Staatskapelle Weimar og lader nu jævnligt sit instrument klinge i kirkerummet – blandt andet når sognenes børnehave- og vuggestuebørn kommer på besøg.
Om den del af sit kirkeliv, der foregår til søs, fortæller han:
– Det afspejler præstearbejdet på land – blot i mindre målestok. Menigheden er bare 160 mand stor, og vi lever meget tæt på hinanden. Som orlogspræst oplever jeg i stor stil unge mennesker møde op til gudstjenesterne, og jobbet indebærer mange samtaler om store og alvorlige emner. Der er stærke følelser og voldsomme situationer, der skal bearbejdes. I Syrien i 2014, da Søværnet hentede de kemiske våben ud af landet, oplevede jeg et missil slå ned på den anden side af havnen, mens jeg stod på signaldækket. Det var tæt på, syntes vi.
Og så er der jo selvsagt det føromtalte savn af familien, som for præstens vedkommende omfatter hustruen Katrine, der er fløjtenist, og børnene Amalie, Carl, Clara og Me på 23, 20, 13 og 10 år. I den kommende tid er der dog nogle anderledes harmoniske og trygge uger i sigte, når højtiden sænker sig over Uggeløse, Lynge og resten af landet.
– Nok er julen en kirkelig højsæson, og nok har vi travlt. Men det er også en tid, hvor vi ved, hvad vi skal, og hvor der ikke skal opfindes så meget nyt. Og det fantastiske ved den danske jul er, at det er en fest, der både udspiller sig i kirkerne og i folks hjem. Det er i julen, du kan opleve den argeste ateist tage sine børn i hånden og synge ”Et barn er født i Bethlehem”. Du ser mennesker bryde den hårde skal, de ellers omgiver sig med, og få en klump i halsen, når de hører de gamle salmer. Og så er højtiden et alibi for helt almindelige mennesker til at tale om julens budskab og alt det, der er større end os selv.
I 2019 valgte vi Suldrup Kirke som årets julekirke. Læs mere her.
Den første søndag i advent bliver det store krybbespil sat op i Uggeløse Kirke som et billede på julens egentlige mening.
– Når vi ser på Jesusbarnet, er det jo Gud selv, vi ser. I og med at han har ladet sig føde på jorden, har han prøvet alt på sin egen krop – fra det smukkeste til det værst tænkelige. I julen fejrer vi, at Gud er kommet tæt på menneskene. Det er tiden, hvor det umulige kan ske. Derfor er det også en passende anledning til at bilægge familiefejder og glemme gammelt nag, filosoferer Martin.
Alene juleaftensdag holdes der hele fire gudstjenester i Lynge-Uggeløse pastorat: To i hver kirke.
– Der er 150 siddepladser i Lynge og 125 i Uggeløse, men til jul kommer der altid lidt flere. Så rykker folk tættere sammen, og klapstolene bliver taget i brug. Og fra begge kirkers tårne bliver der spillet hornmusik af konfirmander og tidligere medlemmer af Allerød Spejdernes Tamburkorps. Men allerede 1. december holder vi advents-andagt for begge kirker i Lynge Kirke efterfulgt af et fakkeltog gennem byen med orkestret Copenhagen Brass, som jeg i øvrigt selv spiller med i, fortæller præsten.
Sangerinden Marie Lind brænder for julens budskab. Læs hendes historie her.
Det sker i samarbejde med Lynge Erhvervsforening. Undervejs bliver to mindre juletræer tændt, og optoget ender på bytorvet, hvor det store juletræ tændes.
– I årevis var det mig, der alene stod for talen ved juletræstændingen. Nu er borgmesteren også med, og vi holder begge tale.
Martin er glad for, at vi omsider er kommet ud af coronaens svøbe, og fejringen af årets bedste tid dermed kan udfolde sig fuldt og helt.
– Det har været hårdt. Særligt for de mange ældre og deres familier, der har været forhindret i at kunne ses og tilbringe højtiden sammen. Alt det samvær og den nærhed, som er så vigtig en del af julen, var der spærret for. I fjor skrev vores konfirmander julekort til samtlige beboere på plejecentret Lyngehus og var ovre at aflevere dem lillejuleaftensdag. Det gjorde stor lykke, men når jeg ser tilbage på det hele, må jeg erkende, at jeg håber, vi aldrig kommer til at opleve noget tilsvarende igen, siger Martin Corfix.
Læs her om Dario Campeotto, fru Gertrud og parrets jul i Danmark og Italien.