Klovnen Tulle er en gave for byens børn: Jeg har juleglæde nok til alle

Karen Palmelund bryder sig ikke om at blive kaldt ”en giver”, selv om hun i sandhed er en kvinde, der giver en masse til både voksne og børn i Haslev og omegn.

– Jeg får jo så meget mere igen, siger hun med en let hovedrysten.

Hun er 53 år og har i tre årtier været gift med Hans, som ejer byens legetøjsbutik opkaldt efter hendes alias, klovnen Tulle. De har syv voksne børn; Karen har ét, og Hans har to fra tidligere forhold, og så har de sammen fire plejebørn. Karen arbejder som specialpædagog på et bosted for unge med en autisme-diagnose, og det var faktisk under hendes uddannelse til pædagog, at klovnen Tulle opstod.

– En af vores undervisere bad os alle tage en rød næse på og skabe en klovn. Jeg skabte Tulle. Og efter en optræden i den børnehave, jeg engang arbejdede i, fik jeg mod på at tage rundt og optræde til arrangementer og børnefødselsdage. Jeg syntes egentlig ikke, jeg kunne noget. Men børn kræver jo i virkeligheden ikke så meget, før de synes, man er både sjov og fantastisk. Så med lidt hjælp fra min mand fik vi skabt et lille show.

Læs også: Kjeld Rye har julen i sit hjerte: Hele mit liv handler om at sprede glæde

Tulles julearrangement

Men Karen vidste også, at mange forældre ikke ville have råd til at få en klovn ud som underholdning – nogle havde måske ikke engang råd til at holde en fødselsdag for deres barn. Det kunne hun altså ikke bære.

– Den begejstring, jeg mødte hos børn, når jeg var ude og optræde som Tulle, gav mig lyst til at give noget igen, fortæller Karen.

Så hver eneste måned låner hun Hans’ legetøjsbutik i gågaden og inviterer den aktuelle måneds fødselarer på kage og kakao, skattejagt, komik og ballondyr. Og hun lader det ikke blive ved det.

– Jeg hørte om flere og flere, der også havde det rigtig svært her op til jul af økonomiske eller personlige årsager. Jeg elsker selv julen, og jeg har masser af juleglæde at dele ud af. Så for fire år siden startede jeg Tulles Julearrangement.

En ikke billig sodavand

Arrangementet, der i år blev afholdt den 8. december, er et samarbejde med kirken. De stiller lokaler og juletræ til rådighed. Karen sørger for resten.

– Haslev er en fantastisk by at bo i, når der skal bakkes op om sådan nogle arrangementer. Bageren laver boller, de frivillige fra Paraplyen kommer med æbleskiver, der bliver doneret gaver til børnene, og flere er søde med sponsorater. Og når jeg står og mangler en autostol, så jeg kan hente en enlig mor, som ikke selv kan komme frem med sit barn, jamen så har jeg også sådan en på ingen tid, fortæller Karen.

– Selvfølgelig er det hårdt arbejde, og jeg bruger også en del timer – og lidt mere – på det. Men det er så absolut det hele værd.

– En af de mere rørende fortællinger, jeg har fået fra en af mine frivillige, er om en lille dreng, der kom op til hende med en Faxe Kondi i hånden og det lykkeligste udtryk i sit lille ansigt, mens han sagde: ”Tænk, at jeg må få den her sodavand helt alene. Jeg skal ikke dele den med nogen. Og det er ikke en af de billige.”

– Det sætter virkelig tingene i perspektiv.

Se også: Kan du huske dengang... Dejen til vaniljekransene forsvandt

Tog bamser i hånden

Karen voksede selv op under lidt trange kår. Efter hendes forældres skilsmisse var moderen alene med tre børn og uden det store netværk. Karen var 8 år og husker tydeligt, hvordan julen lige pludselig gik fra overdådig storfamiliesjul til en jul, hvor pigerne måtte have bamser imellem sig for at nå rundt om det beskedne juletræ.

– Selv om vi ikke havde mange midler, så prøvede min mor altid at give os en skøn aften. Og den mest fantastiske gave fik jeg som tiårig, hvor hun selv havde kreeret en dukkeseng af nogle kurve med påsat hjemmesyet, gul sengehimmel.

Karen har også selv prøvet at skulle holde jul uden de store ressourcer, da hun som 21-årig stod som enlig mor med kun få penge på kontoen.

– Men sådan er det jo ikke længere. Jeg har et rigtig godt liv, så hvorfor skulle jeg ikke forsøge at gøre noget godt for andre også? siger hun igen ganske selvfølgeligt.

Den indstilling er mange af byens borgere glade for – ikke mindst de fire plejesønner, som Karen og hendes mand har taget til sig som deres egne.

– Hvis man med stabilitet, tryghed, kærlighed og varme kan hjælpe nogle børn med at blive nogle skønne, unge mennesker, så får man altså tifoldigt igen. Og det er jo det samme, når jeg hvert år i december står med forældre, der er så taknemlige, at de nærmest ikke kan holde tårerne tilbage. Eller børn, der kommer løbende med deres gaver i hånden for at kramme og takke Tulle for at have fået lige det, de ønskede sig. Så behøver jeg altså ikke mere.

Prøv også: Julebag på gammeldags manér: I Jyttes køkken er tiden skruet 100 år tilbage

Et varmt julehjerte

Hun kan selvfølgelig godt blive lidt træt en gang imellem. Men Karen er sin status bevidst. Og skulle hun et øjeblik glemme det, så skal de børn, som altid troligt sidder og venter på klovnen Tulle ved alverdens arrangementer, nok minde hende om det, når de råber, at de har savnet hende eller skal vise de tænder, de har tabt siden sidst.

– Så kan man jo ikke lade være, siger Karen med et smil, der kunne være en klovn værdig.

Julearrangementet er et af de mere tidskrævende, og sidste år voksede det sig også lidt for stort med 75 tilmeldte børn. Selv om det gik forrygende, besluttede Karen sig for, at arrangementet i år skulle være et, man kunne ansøge med en lille begrundelse.

– Det skal være et godt arrangement for alle, og derfor er jeg nødt til at begrænse det en smule. Jeg vil så gerne give de børn, der kommer, en personlig gave – noget, de måske ligefrem har ønsket sig.

Derfor spørger Karen også efter ønskesedler, når forældre har meldt familien til hendes arrangement. Men meget ofte er svaret, at deltagelse og klovnen Tulle er rigelig gave for dem.

– Tænk, at jeg kan skabe den glæde hos andre mennesker, siger Karen. – Dét varmer i hvert fald mit julehjerte.