Kræftramte Uula var helt alene

Der har været dage, hvor Uula har trukket dynen helt op over sig og har tudet igennem. Tunge, lange, sorte dage, hvor mismodet og håbløsheden har bølget ind over hende. Og timer, hvor tanken om at give op og vende tilbage til Grønland har bidt i hende.

Alligevel svarer hun uden tøven nej, når man spørger hende, om hun har fortrudt sit valg.

– Nej, det har jeg ikke. For det kunne ikke være anderledes, siger hun.

Et nyt liv forude

57-årige Ulrikke Barlaj, blandt venner Uula, tog sidste år en beslutning, der kom som et chok for hendes familie og omgangskreds.

– Jeg var helt udmattet og kunne ikke mere leve det liv, jeg havde levet i 34 år sammen med min mand. Alle andre end jeg kom i første række, og jeg kunne slet ikke mærke, hvem jeg selv var, siger Uula.

Hun er født og opvokset i Nuuk og havde boet hele sit liv i den grønlandske hovedstad, da hun en dag i fjor omsider fik modet til at trække en streg i isen og fortælle om det, der rumlede inde i hende; at der måtte være mere i livet for hende end at være kone og mor, at et eller andet spændende måtte vente forude.

– Jeg ville have et nyt liv, inden det var for sent, forklarer Uula.

Med tre voksne børn og syv børnebørn ville hun allerhelst været blevet i Nuuk, men det er meget vanskeligt at finde små lejeboliger her, og hendes mand boede og bor stadig i deres fælles ejerbolig.

Læs også: Brystkræftramte Lisbeth undgik en depression

Kræft i venstre bryst

Uula har altid haft masser af energi og mindst ét job ad gangen, og med sin positive indgang til selv opslidende arbejdsopgaver regnede hun med, at hun nok skulle skaffe sig et job, når hun slog sig ned i Aalborg. Her havde hun en bekendt, og hos hende boede hun den første måned i Danmark.

Men Uula nåede aldrig for alvor at gøre sine hoser grønne hos de nordjyske arbejdsgivere, for kun tre uger efter ankomsten fik hun tilbud om at deltage i brystkræft-screeningsprogrammet for kvinder over 50 år. Og fra at have job i plejesektoren og en familie med børn og børnebørn omkring sig i et velkendt miljø stod hun lige pludselig i en ny by med en nyopdaget kræftknude i venstre bryst og helt uden netværk, uden job.

En livsomvæltning, der nok kunne bringe de fleste ud af kurs. Uula lægger heller ikke skjul på, at det har været hårdt – og stadig er hårdt – men når hun alligevel ikke har stukket halen mellem benene og er vendt nordpå, skyldes det ganske enkelt Margrethe og Susanne (tv på billedet).

To aalborgensiske kvinder, der er engageret i Kræftens Bekæmpelse og i særdeleshed i det såkaldte navigatorprojekt, der har til formål at hjælpe udsatte og ensomme gennem det – for at sige det ligeud – helvede, det er at stå med en kræftdiagnose.

De har på hver deres vis stået Uula bi, når hun følte sig utilstrækkelig og ude af stand til at forstå, hvad det danske samfund forventede af hende – og hvad hun kunne forvente af samfundet. Uula har mildest talt aldrig været verdensmester i at tage imod hjælp, og som nytilflyttet og kræftramt var der masser af ting, der kunne glippe og gå galt.

Hjælp fra Kræftens Bekæmpelse

– Da vi mødte dig, Uula, var du jo på kontanthjælp og havde kun 800 kr. at leve for om måneden. Du spiste havregrød morgen, middag og aften, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det havde du gjort endnu, hvis vi ikke var kommet ind over, siger Susanne Obel Frydkjær, der er koordinator i navigatorprojektet.

Takket være Margrethe, som har været hendes navigator i det daglige, og Susanne, der har hjulpet med de overordnede sager, har hun i dag 2.500 kr. om måneden at leve for – og ville have endnu mere, hvis hun kunne finde en mindre og billigere lejlighed end den, hun sidder i i dag.

Og så har hun frem for alt haft nogen at tale med mellem og efter de seks kemobehandlinger og 15 strålebehandlinger, som hun har fået efter sin brystbevarende operation.

Læs også: Camilla blev opereret for kræft, mens hun var gravid

Stærk woman

– Havde det ikke været for Susanne og Margrethe, ved jeg ikke, hvor jeg havde været i dag.

- Jeg kom hertil som en ”stærk woman”, men er så lille, så lille i dag. Det tager meget lang tid at komme sig, siger Uula, der også har haft depression og rygsmerter at slås med efterfølgende.

– Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal takke Kræftens Bekæmpelse og de to, siger hun.

Se TV2 Nords indslag om navigatorprojektet

Over hele landet

Takket være pengene fra Knæk Cancer bliver det navigatorprojekt, som Uula er med i, bredt ud til hele landet i løbet af i år. Det vil sige, at socialt sårbare kan få hjælp til at komme igennem det hårde kræftforløb i et halvt år. Det kan være mennesker, der er alene, eller som ikke har nogen at støtte sig til undervejs, og målet er, at de skal komme styrkede ud af forløbet.

Læs mere om navigatorprojektet her