Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
På sin 50 års fødselsdag stod Lene Rohde, tekstforfatter og bosat på Frederiksberg, på toppen af Kilimanjaro. Og det var ikke blot for hendes egen fornøjelses skyld, at hun agerede bjergbestiger.
Hun brænder for at hjælpe fattige piger i Afrika, er planfadder til to børn i Kenya og arbejder sammen med Plan International om støtte og indsamling af midler. På den runde dag for 4 år siden havde hun samlet 62.000 kroner, og beløbet er i dag over 250.000 kroner
- Jeg har de sidste fem år har brugt al min fritid på at hjælpe udsatte piger med at komme i skole, siger Lene.
- Fordi skolegang er vejen af fattigdom. Det giver mig en særlig mening med livet, jeg ikke finder andre steder. Så jeg får rigtig meget igen.
Læs også: Charlie går til fods fra Esbjerg til Tanzania
Lene har grundlagt løbeklubben HIPPO RUN og arrangerer sjove familieløb i Danmark til fordel for skoleprojekter i den fattige Bondo-provins i Kenya.
- Det er der, hvor USAs præsident Obama kommer fra, og jeg har besøgt hans familie flere gang fortæller Lene.
- De mange penge, der er samlet ind, kommer gennem Plans Pigefond nogle af verdens mest udsatte piger til gode. Jeg er selv planfadder til to børn i Kenya, som jeg besøger hvert år. Min næste tur er i begyndelsen af 2017, hvor jeg også for tredje gang skal være med til at arrangere et løb for børnene i Bondo
D. 8. oktober er der igen familieløb i København, hvor der samles ind til pigerne.
- Og jeg stiller ikke løbeskoene, før alle piger får samme muligheder som deres brødre!
Du læse mere om projektet her.
HIPPO RUN har også en facebook-side.