Lykken er... at lægge rør

Rikke var – næsten – en dreng, da hun var lille. Hun klatrede i træer, spillede fodbold og blev sur, hvis hendes mor foreslog lyserøde kjoler eller pink sko. Hun var som de drenge, hun legede med, men indeni havde hun en stort, stort håb, som var hendes egen hemmelighed. Hun drømte om at møde sin far. Hun havde spurgt sin mor mange gange, men det var først, da hun var 9 år, hun fik at vide, hvem hendes far var. Hvordan var han mon? Langsomt byggede hun et billede op inde i sig selv af den far, hun aldrig havde kendt. Hun spekulerede på, om hun mon lignede ham, og hvor han mon var. Måske havde de noget til fælles? Drømmen om en far blev skabt i de år, og den drøm var så stor og smuk, at der nok ikke er mange fædre, der ville kunne leve op til den. Læs også om Judy der fandt sin familie

Årets Håndværker

– Dengang var det lykken for mig at finde min far, men det betyder ikke, at jeg ikke havde det godt hos min mor. Jeg elsker min mor og mine søskende, og jeg havde en god barndom. Det er min mor, der har formet mig og gjort mig til den jordbundne pige, jeg også er, siger Rikke. Hun var 15 år, da de endelig mødte hinanden. Ulf Nørulf hedder han, og han er entreprenør og kloakmester med eget firma på Als. Da de to mødte hinanden, fandt Rikke også ud af, hvad hun ville med sit liv. Nøjagtig som sin far trivedes hun bedst med at rode i jorden, og Rikke bliver aldrig den pige, der kun ser på butiksvinduer, hun ser lige så gerne ned i jorden og tænker på, hvordan mon fliserne er lagt, og hvordan mon kloakken fungerer. I dag er hun 23 år og har papir på, at hun er uddannet struktør (jord- og betonarbejder) fra AMU-Vest i Esbjerg. Ikke alene er hun en kvinde i et ellers traditionelt mandefag, men hun er også så god, at hun sluttede sin uddannelse af med en sølvmedalje, en præmie på 10.000 rare kroner og en titel som Årets Håndværker som den første kvinde i Danmark. Det havde hun aldrig selv regnet med – og da slet ikke dengang, hun var en meget skoletræt teenager. – Skolen har aldrig interesseret mig det mindste, og da jeg var 15, var det hele næsten lige meget, jeg var så træt af alting. Min mor kæmpede med mig for at få mig til at holde ud i skolen, og så var det faktisk meget heldigt, at jeg fik kontakt til min far igen. Han var entreprenør og kørte rundt imellem de forskellige byggepladser og lavede mange forskellige ting, og han tilbød mig, at jeg kunne tage lidt rundt med ham efter skoletid.

Med far på arbejde

– Jeg så det, de lavede på byggepladserne, hvordan man lægger rør, og hvordan man laver belægning, og jeg vidste bare, at det var det, jeg ville. Hvis det havde stået til mig, var jeg skredet fra skolen med det samme bare for at komme i gang med at arbejde, men sådan blev det ikke. Først gjorde jeg 10. klasse færdig, og så arbejdede jeg et år som ufaglært i min fars firma, for at se om det virkelig var noget for mig – og det var det, siger Rikke. Som alle andre fædre og døtre har de deres kampe, men de har en stor fælles lidenskab: At lave en kloak, der fungerer. Deres liv handler om maskiner, trækrør, kabler, underboring – og en hel masse kærlighed til hinanden, selv om det ikke er så store ord, de bruger. De er nemlig begge to bedst til det med at arbejde med hænderne. Læs også om hvad rigtige mænd kan....