Musikken reddede Mickey Pless' barndom

”Mickey Pless – På alle tangenter”, lyder titlen på et biografisk bogværk om Nykøbing Falster Revyens kapelmester og direktør. Bogen er skrevet af Helle Bertram og David Arnholm. Her fortæller hovedpersonen åbent, ærligt og humoristisk om sit livs op- og nedture, og Keld og Hilda Heick, Birthe Kjær, Rasmus Krogsgaard og Jan Hertz samt Mickeys mor Sonja giver også deres besyv med. Pressefotograf Anders Knudsen har taget bogens billeder.

Hvordan gik det til, at du blev hovedperson i en bog?

– Forfatterne er begge tilknyttet Lolland-Falsters Folketidende, og de havde tilsyneladende vurderet mig til at være så tilpas interessant, at det var en biografi værd. Blandt andet havde de opsnuset, at jeg i tidernes morgen var dum i skolen og af samme grund uinteresseret i skolegang, men at jeg samtidig ret tidligt i livet vidste, at det var musik, jeg ville beskæftige mig med. Glæden ved musikken bragte mig samtidig sikkert gennem en barndom med en far, der var alkoholiker. Fra jeg var 11 år, til jeg var 18, kørte han mig velvilligt rundt til mine musikalske jobs, og på de dage kunne han ikke indtage sine genstande. Han var en atypisk alkoholiker, der godt kunne lade være, hvis det gjaldt. Og jeg er da heller ikke plaget af min opvækst på samme måde, som andre misbrugerbørn ellers ofte er.

Hvordan vil I markere dansk revys 175-års jubilæum hos jer?

– Ud over, at vi har et åbningsnummer i årets revy, som netop er en fejring af revytraditionen, har vi fra 24. til 26. oktober en række egentlige jubilæumsshows med et stjernehold bestående af blandt andre Vicki Berlin, Pernille Schrøder og Leif Maibom. Det bliver en fest!

Hvem inspirerer dig?

– Jeg kan takke den nyligt afdøde Ulla Jessen for, at jeg i sin tid fik foden indenfor i revybranchen. Hun så et talent i mig og tog mig med på holdet i den allerførste udgave af Ganløse Revyen. Nu om stunder kommer jeg ikke uden om min faste kollega og gode ven fra Nykøbing Falster Revyen, Rasmus Krogsgaard. Han og jeg inspirerer simpelthen hinanden og er cirka lige nørdede. Nu får jeg det til at lyde ganske pænt, men Rasmus og jeg er også kendt for at have en særlig jargon, hvor vi sviner hinanden lystigt til i offentlige sammenhænge. Sådan kan vi bedst lide det, og det kan godt få folk til at studse, når de møder os første gang. Inspirationen kan også komme fra dagligdags situationer i supermarkedet, som er så absurde, at de er tæt på at være revynumre i sig selv.

Hvilken kulturoplevelse har gjort indtryk på dig for nylig?

– I Nykøbing har vi et amatørteater ved navn Sprøjtehus Teatret, og her huserer blandt andet en teatergruppe af søde, ældre aktører under navnet Mindernes Teater. Deres seneste forestilling varede en time og bestod af syv fantastiske scener. En af dem beskrev de lege, vi legede i skolegården som børn. Det var sjovt at genopleve barndommen på den måde. En rammende detalje var, at det var almindeligt at skyde med elastikker efter pigerne, hvis man syntes, de var søde. Selv fylder jeg 50 til næste år, og man kan let komme til at filosofere over, hvor hurtigt et halvt århundrede kan gå.

Hvad har været højdepunktet i din karriere?

– Det gjorde i hver fald indtryk, da jeg til Revyernes Revy i 2007 vandt prisen som Årets Revykomponist. Jeg var relativt ny i branchen, og det var et kæmpe skulderklap, at nogen fortalte mig, at jeg gjorde mit arbejde godt. Der er intet så fantastisk som priser, når de går til nye, unge talenter. I Nykøbing prøver vi også hyppigt at ”udvide familien” ved at tage unge kræfter med på holdet.