Nye eventyr venter: Globetrotteren Anna rejser verden rundt

Når man træder ind i Anna le Dous’ stue i Charlottenlund, ser man hele verden åbenbare sig for en. Egypten, Brasilien og Kirgisistan er blot nogle af de 59 lande, der hænger billeder fra på væggene, og det er alle lande, som Anna har besøgt.

Hele verden synes til at være tilgængelig for en, når man står der og kigger rundt i rummet.

Og netop tilgængelighed er noget, som Anna efterhånden er blevet ekspert i, for hun er født med muskelsvind, sidder i elektrisk kørestol og er afhængig af at have en hjælper døgnet rundt.

Anna kan også på imponerende vis kalde sig medlem af De Berejstes Klub, ligesom hun er forfatter og foredragsholder.

Det kan lyde ret vildt, at et af kravene for at blive optaget i globetrotterklubben er, at man skal have rejst i lige så mange lande, som man er år gammel.

Ikke desto mindre er det et krav, som Anna opfylder og endda overstiger. Hun er 45 år, og indtil videre er det blevet til rejser i 59 lande på fem forskellige kontinenter.

Når Anna bliver spurgt om, hvad det er, der gør, at hun bliver ved med at kaste sig ud i eventyrerne, er svaret nysgerrighed.

– Det er, fordi jeg er nysgerrig. Nu er jeg selv anderledes, så jeg er også nysgerrig på, hvordan andre folk, steder og ting er anderledes, fortæller hun.

Anna elsker at opleve noget andet, end hvad hun er vant til i hverdagen, og det er de nye oplevelser, der trækker, når hun skal ud at rejse.

Anna ved for eksempel nu, at hun synes, pyramiderne i Mexico er mere spændende end dem i Egypten, og hun ved, hvordan det er at fejre jul i Palæstina, for hun har besøgt sin veninde dernede under højtiden.

Men der ligger også en anden drivkraft bag Annas rejser, der handler om at gøre noget, som ingen forventer.

– Hvis jeg er til fødselsdagsfest, kommer folk ikke hen til mig for at snakke om rejser, for det er ikke det, der forventes, når man ser en i en kørestol. Så er det fedt at kunne sige, at hey, jeg har rejst jorden rundt, griner Anna.

Hun har også skrevet bogen ”Hjulspor – Jorden rundt i kørestol”, som udkom i maj. I bogen beretter Anna blandt andet om sine mange rejser og forsøger at skubbe til folks fordomme om mennesker med handicap.

For når man har et synligt handicap, er der mange, der har forestillinger om, hvad man kan – og især hvad man ikke kan, fortæller hun.

Handler om løsninger

”Altid” er det svar, som Anna kommer med, når hun bliver spurgt ind til, hvor længe hun har haft rejselysten. Annas mor er fra Berlin, så det er blevet til mange familiebesøg i Tyskland. Turen er også ofte gået til Schweiz, hvor hun har familie, og hendes forældre har fungeret som hjælpere.

Rejselysten tog til, da Anna blev voksen, hvor hun begyndte at rejse alene med en eller to hjælpere, som i forvejen var en fast del af hendes liv.

Men Anna skal ikke kun tænke over, hvilke hjælpere der kan komme med hende, men også på tilgængeligheden i de lande, hun tager til.

Hun oplevede blandt andet, at Cuba ikke var indrettet til, at hun kunne komme rundt, og i hovedstaden, Havana, så hun kun ét eneste handicapskilt og én eneste lav kantsten.

– Det er ikke alle lande, der er indrettet til mennesker med handicap. Men jeg har så i stedet oplevet, at folk i de lande har været meget hjælpsomme. Jeg elsker at opleve, hvordan mennesker finder en løsning på tingene, siger hun.

Et behov for en af de løsninger opstod, da Anna var på højskole i Kina. Turen gik til Den Kinesiske Mur, og Annas rejseleder insisterede på, at Anna skulle være med til det hele og sørgede derfor for, at fire lokale bar hende op på muren.

Spørger man Anna, havde hun ikke troet, at det var muligt for hende at komme derop, så rejselederens insisteren gav hende et helt nyt mod, som hun også har taget med sig videre.

– Når man kan komme op på Den Kinesiske Mur, hvad findes der så egentlig, man ikke kan?

Vil man det nok ...

Da Anna var i Malaysia, skulle hun med en taxa, men der var ikke plads til hendes kørestol. Straks begyndte taxachaufføren at skrue dørene af bilen, så den kunne være der, og selve den vilje til, at tingene da nok skulle kunne lade sig gøre, var fantastisk at mærke, fortæller Anna.

Hun er også god til selv at få tingene til at ske. Hun har blandt andet besøgt en veninde i New Zealand, og hun har kørt Island rundt med en ven og besøgt øen Grímsey, som ligger nord for Island, helt for sig selv, og kræver en sejltur på et par timer.

Men det er ikke, fordi tvivlen ikke til tider fylder. En af Annas største bekymringer er faktisk at skulle have kørestolen med i fly, for hvad skal hun gøre, hvis den går i stykker?

– Hvis kørestolen går i stykker, er der ikke andet at gøre end at rejse hjem igen. Jeg er så afhængig af den. Det er ikke ligesom, hvis man mister sin tandbørste eller sin kuffert, siger Anna.

Men hun vælger at lade troen på, at det hele nok skal gå fylde mere end risikoen for, at noget går galt.

Hun vil i hvert fald blive ved med at gribe alle de chancer, der kommer hendes vej, og til september venter endnu en spændende rejse, for der går turen til Balkan.

For som hun siger:

– Man kan aldrig gardere sig mod alting, og det gælder jo for alle.